Svinehunden

Jeg ved ikke om det er "korrekt" at sende et større antal irakiske flygtninge retur, muligvis er de ikke berettiget til humanitært ophold eller flygtningestatus i Danmark, muligvis er de. Muligvis er Irak sikker nok at vende tilbage til, muligvis ikke. Jeg ved slet ikke om udvisningen og hjemsendelsen kan holde folkeretligt eller om en accept af dem, vil åbne for ladeporte (læs containere eller bådfulde) af "bekvemmeligheds"flygtninge. Og jeg har ingen anelse om hvad det vil betyde for Danamrks omdømme, hvis vi viser nåde og lader gruppen af udviste forblive her - af humanitære grunde.

Men jeg ved, at jeg skammer mig. Skammer mig over at være en del af et system, der ikke tillader tvivlen af tælle, ikke tillader fornuften og medfølelsen at bestemme - også på trods af jura og domstole.

Er det så min yndlingsaversion, Dansk Folkepartis skyld at jeg nu skammer mig? Nej desværre. Lige som man ikke kan klandre en hund for at bide eller en kat for at krasse, så må DF råbe op og kræve udvisning. Men jeg synes selv, at jeg er ansvarlig og har svigtet. Flygtningesituationen her i landet er ikke et område, jeg har følt andet end et løsagtigt ansvar for, andre ting har været længere fremme i min politiske og moralske verden. Og nu ser vi konsekvensen af min og frygtelig mange andres svigt. Vi har ladet svinehunden bestemme for længe, ladet stå til over for dem, der har råbt højst og svinet vor alles fælles moral til. Accepteret at en vis fremmedfjensk tale nok var nødvendig for at svinge flertallet tilbage til venstre, accepteret at mine politikere indtog DF synspunkter, når det gælder indvandring og flygtninge. Onsdag var en trist dag at være dansker!

I'll be back

DF i regering...

Jeps, Dansk Folkeparti er blevet stuerene, så stuerene at selv de konservative vil have dem med i regering, ja altså ikke Lene Espersen, men resten af partiet, hvis man skal tro avisoverskrifterne i dag. Og velkommen skal de være, folkepartisterne! Ind og tage ansvar, ind og blive en del af systemet og skygger af Lars Løkke. Tænk bare på Birthe Rønn! Fra højt profileret meningspolitiker til grå embedskvinde uden egne meninger! Jubii for det (selvom jeg savner den gamle Birthe. Tænk at slippe for Peter Skaarups evindelige fremtrædende på TV med krav om forbud mod kamphunde, skudsikre veste (bare ikke til guldsmede), udvisninger og hjemmerøverier. Tænk at slippe for Søren Espersens hovne nedgøren af politiske modstandere nær og fjern. Men først og fremmest, Pia som finansmister! Så kan det være at pensionisterne og os ældre ikke hele tiden skal have først. Tænk hvis det var Pia, der skulle forhandle med Tuelsen Dahl om finansloven og hvert år mødes med krav om alt mellem himmel og jord for at DF vil stemme for loven. Det bliver tider.

At jeg så for alvor vil overveje at emigrere til en isoleret tropeø, uden nogen kontakt med omverdenen og uden at nogen ved at jeg komer fra et land med DF i regering, ja det er en anden sag.

I'll be back

Kattvik, Sverige

Sidder du en dag og søger desperat efter et sted til en miniferie i Sverige, skal det hele falde på plads samme aften fordi i gerne vil afsted næste morgen. Googler lidt og kommer frem til en liste over pensionater og Bed and Breakfast i Sydsverige. Så er det ikke dårligt hvis Kattvik kommer op. Og slet ikke hvis en B&B kalder sig "Delfin" . Lykkes det mødes du af indehaveren Tony, der udover at spille trommer i et jazzband er en hyggelig fætter, der fortæller utroligt levende om området og om hvor man skal gå hen for at opleve mest muligt.

Kattvik ligger lige udenfor Båstad hvor Hallandsåsen slutter i Kattegat. Hovs Haller hedder det, hvor der er 60 meter lodret ned. Bjärehalvøen er området. Og det er smukt, afvekslende og ikke mindst tæt på Danmark, tættere på en Bornholm. Og glem så alt om at svenskere er stive, formelle og fuld af regler. Det er vist mere os selv, den fordom gælder.

Altså, lad tilfældet råde, tag i mod oplevelsen og kør de knap 2 timer til Kattvik, det er oplevelsen værd.

I'll be back

http://picasaweb.google.dk/HHalbum/Kattvik#

25 års reception

Hold da kæft for en dag, venner og kolleger i massevis, enda flere end på Facebook, gaver og gratuleringer, fine ord, kys og kram. Og så med lille Anna på armen, hvad mere kan man drømme om? Tænk sig, at jeg kunne være i tvivl. I tvivl om hvorvidt dagen overhovedet skulle markeres og i tvivl om hvorvidt nogen ville komme.

Tak til alle, receptionen blev en skøn og uforglemmelig oplevelse.

I'll be back

13. februar 1984

25 år på samme arbejdsplads, sådan da. Det lyder af meget, men føles som lidt. Tog oprindelig mod tilbuddet om at blive arbejdsmiljøkonsulent, eller arbejdsmiljø- og teknologikonsulent lettere skeptisk. Noget med at skulle være sammen med en masse pampere, der ikke lavede andet end at sidde på deres fede og ryge og drikke for medlemmernes penge. Hvad ærligt proletarisk og klassekampsagtigt kune der dog være i det. Solgte jeg da ikke ud af alle idealer?

Kan huske jeg var grundigt i tvivl, lige til en kammerat ringede og tilfældigt fik oplyst, hvad lønnen var, 10.000 oveni min bryggeriarbejderløn! Jo, det kunne jeg jo så godt prøve - for en tid i hvert fald, jeg kunne jo altid komme tilbage til Tuborg.

Nå, årerne er gået, DBBMF er blevet til RBF og nu 3F, fra omkring 6000 til 350.000 sådan cirka. Fra at være noget jeg da altid kunne prøve lidt tid til at blive omdrejningspunktet i mit liv. Nå ja, så lige bortset fra børn, koner og lignende.

Er jeg endt som pamper, umulig at flytte eller bare at skubbe lidt til? Har jeg solgt ud af ungdommens idealer og svigtet de 12 år på Tuborg?

Gu er jeg da ej. Kan da godt være min tid bekendt i bagklogskabens lys. Kan da vist også være min tid her og nu bekendt, om end det ikke er blevet lettere her i 3F. Om ikke andet havde jeg en finger, tommelfinger endda, med i loven om forbud mod rygning på arbejdspladser. Loven havde vi nok fået på et eller andet tidspunkt, men tilfældighedernes spil fik mig med på banen på vegne af tjenere og andet restaurationspersonale og på vegne af den gruppe fik jeg nok givet et skub, der kunne mærkes.

Sikkert også andre resultater, jeg kan og bør være tilfreds med. Men i sagens natur mindre synlige og mere interne.

Træt efter alle de år? Tja, måske lidt mere rolig og tolerant - erfaring giver trods alt lidt overblik. Men omvendt er det stadig store mål, der kan nås i mine sidste 5 år. Måske lidt mere følbart liv i 3F's arbejdsmiljøarbejde, måske lidt mere tro på egne kræfter og fornuft og lidt mindre fokus på love og regler. Kunne jeg få lov til at medvirke til en mærkbar modernisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (ja, det hedder det sku,ikke særligt mundret eller moderne), så er det ikke så galt igen.

Så ja, 25 år er gået - og der er ikke 25 år igen som miljøkonsulent, kun 5. Men lidt stolt og selvtilfreds vil jeg tillade mig at være.

I'll be back

Birkevej 3, 2635 Ishøj

Birkevej 3 skal sælges. Alt godt har en ende, og derfor også tiden på Birkevej 3. Her har jeg boet de sidste 11 et halvt år. Et hus som rammen om opture, nedture, surhed, højt humør. Alt har været her. Godt var tiden i haven, på en stol med fred i sindet og en bog. Lissågodt var turene til stranden og cykelturerne ud omkring Tune, Roskilde, Hove og så videre. Allerbedst det sidste år med Mette. Birkevej 3 var rammen om mange skønne og hyggelige timer med familie og kat(te), venner og andet godtfolk. Og nu heldigvis min kæreste, som så samtidig er årsagen til at det nu skal være slut!

Nu står det til salg, skal sælges så vi kan flytte sammen et andet og nyt og spændende sted. En ny tid lurer lige om hjørnet, men desværre først når køberen er fundet.

Se mere om livet på Birkevej 3 her: http://picasaweb.google.dk/HHalbum/Birkevej32635IshJ#

Se nærmere om salget hos DanBolig http://www.danbolig.dk/SoegBolig/Resultatsider/Vis+bolig.htm?brokerid=164&propertyid=V0501

I'll be back

Tænk hvis Kurt Westergaard boede i Birkerød

Ja, tænk engang! Hvor skulle vi så anbringe de tålte udviste? Fængsle dem, må vi jo ikke, naturligt nok. Hvad så? Hvis vor tegner nu tilfældigvis boede tæt på Sandholmlejren, blot et par kilomenter fra den person som PET har udråbt som hans kommende morder. Jeg ser BT for mig; Tegner må leve dør til dør med den person, der planlæger at myrde ham! Jeg ser DF stærkt flankeret af de andre borgerlige partier kræve Sandholmlejren lukket og flyttet til Vestjylland eller til den øde ø, som var på mode et tidspunkt.

Eller hvad nu, hvis bemeldte Kurt Westergaard fik tilbudt sin ønskebolig og den tilfældigvis lå i det nordsjællandske, skal vi så have en lov, der forbyder Kurt i at flytte dertil, eller måske en lov, der kræver, at han melder sig hver aften i Århus, på Jyllandspostens redaktion, så han kan være i sikkerhed?

Ja eller tænk, hvis vi havde politikere, der ikke lavede love for enkeltpersoner eller enkeltsager - eller bare tænkte før de vedtog love.

I'll be back

Tålt ophold

Til Pia K og hele hendes slæng, yes. Kunne man ønske sig mere. Tænk, hvis der var en udløbsdato for tilstedeværelsen af uønskede elementer i Danmark, så vi kunne se enden på dette sorte menneskesyn. Tænk, hvis vi kunne tvinge Pia og Peter Skaarup med følge til at overnatte i lejr langt væk, tvinge dem til at meddele sig til politiet hver dag. Og tænk, hvis vi kunne gøre det i sikker forvisning om at deres klagesager ved landets domstole ikke ville føre til noget, før der var indgået udleveringsaftale med et land, far far away, der vil tage i mod DF's top. Jeg sidder her og bliver helt opstemt ved tanken.

Hvorfor henvise dem til Sandholmlejren, når de nu engang er her på tålt ophold?

Jo, fordi de udgør en klar og aktuel trussel mod min sundhed og Danmarks sikkerhed; de udtaler sig dagligt til landets medier på en sådan måde, at mit blodtryk kommer i kog, jeg føler mit liv og mit menneskesyn direkte truet af den konspiration mod Danmark, som DF's top helt klart gør sig skyldige i.

Jamen, de er jo ikke dømt for noget?

Næ næ; det er de ganske vist ikke (endnu), men jeg er helt overbevist om at de udgør en trussel mod danske interesser og helt konkret mod mit liv. Når nu min læge siger, at jeg skal passe på med blodtrykket, så må jeg jo tage passende forholdsregler. Og når nu FN's menneskerettighedskommision siger, at en række af de stramninger i lovgivningen, som DF har stået bag, truer Danmarks anseelse verden rundt og er på kant med menneskerettighederne, så må den sag da være afklaret.

Så ud i Sandholmlejren med P&P og igang med forhandlingerne med Nordkorea eller måske Saudiarabien, der har de i forvejen masser af typer, som Pia og Peter kan føle sig beslægtede med.

I'll be back

Facebook

At være på eller ej, that's the question. Vennerne er der, hvad de laver, hvem de kender, hvem, dem de kender, kender og dem som man ikke kender, men gerne vil kende nogle andre kendte.

Blev lokket ind og fik oprettet min egen profil. Og tænk sig engang, alle de andre er der allerede. Ikke nok med at de er der, de oplyser også frit om hvad de sidder og laver lige her og nu. Spændende, ham der tænk at han kender hende der fra dengang. Og se hvilke mails ham der, har fået fra hende, som jeg slet ikke ved, hvem er. Interessant.

Tænk nu hvis jeg lader mig indfange, hvad følger med? Jo en masse venner, eller rettere sagt kontakter. Men hvad med dem, jeg ikke rigtigt gider være venner med, ikke gider se hvilke mails de får og hvad det laver lige nu? Bare sige rend og hop, eller finde på undskyldninger, ja hvordan undgår jeg at såre?

Og er jeg så forpligtiget til at følge med i hvad der sker med John, Lotte, Henrik osv. hvordan det går dem i livet og hvad de har fået til middag - for slet ikke at atle om hvilke spændende mennesker, der vil være venner med dem, men ikke mig selv?

Værst: Er jeg så ikke selv forpligtiget til at gengælde tilliden og orientere vennerne om hvad jeg lige går og laver lige nu? Burde jeg ikke lige nu åbne for Facebook og fortælle vennerne, at jeg er ved at skrive om dem her på min blog?

Nej, jeg tror jeg melder pas. Tror at jeg forbliver i en verden med mails, sms'er, telefoner og snak, hvor jeg kun skal forholde mig til hvad der svares, ikke til hvem, der er vennernes venner.

Vil gerne være "på", men ikke så meget på. Vil gerne have venner, men helst af kød og blod og helst venner, der i det daglige betyder noget for mig.

I'll be back

The Visitor

Nogen gange er man bare heldig, får ikke læst hele teksten og møder derfor frem uden forventninger eller krav. Sådan en aften havde jeg forleden, hvor vi var gået i biografen for at se The Visitor. Jeg havde da læst lidt i en anmeldelse for nogen tid siden. En film om en mand hvis liv er gået i stå og så møder nogle fremmede i sin lejlighed. Vist nok et sympatisk psykologisk drama, sådan forventede jeg det i hvert fald.

Men snydt igen, og tak for det.

Det hele starter ganske vist med den sympatiske fortælling om den ensomme, der møder selskabet og livet ved et tilfælde. En historie vi vist har set før. Men nej, så let slap vi ikke. Fra at være et studie i lidt lommepsykologi, skifter filmen pludselig emne og begrebet Visitor bliver synonymt med de fremmede, der af en eller anden grund har valgt at berige vore lande med deres tilstedeværelse. Fra at handle om en mand gået i stå skifter The Visitor til at handle om et land, USA, der er gået i chock efter 9/11. Hvor fremmede er en trussel, der skal ud og væk. Koste hvad det vil og koste den stakkels vildfarne indvandrer alt. Sådan kan man da ikke behandle folk, værre end vi behandler hunde her i landet og tusind gange værre en Sandholmlejren, kan man vel?

Og taberne, ja det er naturligvis den udviste, men sandelig også det samfund, der står ensomt og fortabt tilbage.

Se filmen før Pia K finder ud af at vi er alt for blødsødne her i landet. Og bemærk, at alle aktørerne omkring hovedrollen er indvandere, nogen illegale andre af ældre dato, men alle dele ag den nye kultur, som på godt og ondt er resultatet af indvandringen. Se den, skam dig og råb op!

I'll be back (hvis jeg ikke er deporteret inden)

Sara Palin, Vicepresident

Se grundigt på dette billede, kvinden som perfektion. Velholdt, udadvendt, skinnende tænder; tilstrækkelig tækkelig kombineret med antydningen af kvindelighed i den absolut nydelige udgave. Kvinden, man gerne viser frem for så at sætte tilbage i krogen når der skal tales alvor.

Kvindesagskvinderne klager over manglende topfigurer på de virkelig tunge poster, værsego!, Her er hun så, klar til at indtage stolen som USA vicepræsident med den sikkert velmanicurede finger på knappen. Kvinden, der skal sikre os alle gennem den væste finanskrise siden 1920'erne, føre krig i Irak og Afganistan.

Ja, altså hvis McCain først vinder og derpå melder forfald.

Er der noget galt ved det, kunne en kvinde ikke klare jobbet, velmanicurerede negle eller ej? Jo, da, naturligvis. Problemet med Sara Palin er bare at hun intet andet har at sælge end sit ydre og ryet som hockey mom. Gode amerikanse kvaliteter, der ikke i sig selv skiller hende ud fra en række andre amerikanske topkandidater eller præcidenter for den sags skyld.

Det bekymrende er ikke kønnet, men brugen af kønnet til at vinde et valg. Vor egen Helle T havde og har forhåbentligvis en selvstændig vision for sin optræden. Det samme har Pia K, selvom hun nok ikke kan ende som statsminster. Lene Espersen er vel lisådan ikke kun kendt for at være kvinde, om end hun da tidligere ikke var spor afvisende overfor at bruge sit udseende til at gøre karriere med.

Men Sara Palin, så vidt jeg overhovedet har læst mig til, så ved hun mindre om udenrigsforhold end Bush, da han trådte til, har mindre udsyn end Regan og er sortere end Paven selv, når det gælder Family values og abort. For ikke at snakke om energipolitik, hvor hun efter sigende vil sælge Alaska for en sjat olie.

På den måde ikke særlig bemærkelsesværdig. Men når hendes valggrundlag er kvindeligheden og ikke holdningerne på de centrale spøregsmål, så er den gal.

Hvad så med Obama og hans vist mere end grå vicepræsidentkandidat? Ja næsten det samme kunne skrives om ham. Nydelig, pæn uden at være udfordrende osv. God familiefar, ikke så sort, at det gør noget. Ikke så outreret at man kan fornemme personen. Altså skabt over samme støbeform, hvis det ikke var fordi manden da vist i ord i hvert fald, har noget selvstændigt at byde på.

Men et perfekt par, hvis de havde været fra samme parti. Men så, hvad betyder det i virkelighedens verden, når valgtummelen har lagt sig? Jeg tvivler på at forskellen er så stor når det kommer til stykket, men vil da håbe på Obama, noget skal vi jo tro på.

I'll be back

Kære Birthe Rønn

Der var en gang for ikke så længe siden, hvor du for mig stod som en hæderskvinde. En af de få, der turde stå fast på principper, en af dem, der satte respekt og medmenneskelighed over umiddelbare gevinster.Men se dig nu. Flankeret af løjtnanterne fra DF som dine vagthunde. Ikke dig med dem i snor, men dig som gidsel for den sorteste menneskeforagt. OK, der er noget der hedder politisk nødvendighed, noget med at ofre lidt for at sikre det større hele. Men hvad var det du ofrede -din egen selvrespekt, tror jeg. Og hvad vandt du? At DF ikke væltede regeringen, at Pia blev tvunget til at acceptere EU virkeligheden og EF domstolens betydning. Hvad fik DF? Jo lov til at spille på den laveste frygt for burokraterne fra EU, fik vand på deres nationalisme mølle. At kontanthjælpsmodtagere fik det sværere end nu (man troede ikke det kunne være muligt) og det blev endnu sværere at blive dansk statsborger (så selv pæredanske 2. g'ere ville dumpe).

Jeg synes din handel er sølle. At du har solgt dig for ingenting, ja vel nærmest har ladet dig voldtage af Pia og Co, måske fordi Anders bad dig om det, men alligevel. Der var dengang, hvor du turde sige Anders imod, hvor du havde dine meningers mod, alt det er nu væk for en minsterstol. Trist at opleve og trist at se en af sine idoler udmyge sig selv på den måde.

I'll be back

Anna

Velkommen til verden, sådan lød en af fortidens landeplager med drivende dansk sentimentalitet. Men at se mit barnebarn, Anna nænsomt hold af den stolte fader, det er stort og pludselig skifter verden karakter. For mig, for Rune og for Linda. Med Anna følger diktaturet, farvel til friheden, farvel til selv at kunne planlægge sin tid, sit arbejde og sin økonomi. En lille ny som Anna er en udfordring for hendes forældre, men også for hendes farfar. Godt nok er jeg stolt som en pave over titlen, men den minder mig også om at medens Anna er på vej ind i manegen, er jeg på vej ud.

Sjovt er det nu at stå med sådan en lile størrelse igen, havde næsten glemt hvor ubehjælpsomme de kan være, hvor små og hvor krævende. Sjovt også at jeg egentlig godt kunne huske hvordan det nu var man holdt, at hovedet tilsyneladende ikke sad fast og at hun lå godt med hovedet over min skulder. Det er da trods alt næsten 30 år siden jeg sidst sad med en helt nyfødt og tænkte tanker om hvilket liv, der nu lå foran hende og for mig selv.

I'll be back

Long time, no see

Tiden er gået, månederne løbet. Interessen har været vendt indad - eller rettere sagt mod lyset og varmen-kærlighed og barnebarn. Nu lader det til at efteråret melder sig med mørke og afsagn. Så mon ikke der nu bliver lidt inspiration til sure opstød, refleksioner og beklagelser igen.

Desværre!

I'm back

PostDanmark blues

Fik en beskeden pakke sendt fra USA med et par figurer, samlet pris inc. transport $39,90 svarende til vel ca. kr. 220. Simpelt og effektivt via en webshop "somewhere out there". Men med pakke fulgte en opkrævning for told og moms samt et vist fortoldningsgebyr på tilsammen kr. 207. Ikke fordi jeg har noget mod at betale moms og told, det er jo spillets regler, men et fortoldningsgebyr på kr. 120 samt moms heraf på kr. 30 synes noget uforståeligt. Jeg har jo bare købt en vare i den nærmeste butik, ikke gjort noget ulovligt eller forsøgt at omgå nogle regler, men vups, et gebyr på mere end halvdelen af en vares pris oven i købsprisen!

Nå, men jeg skrev et pænt brev til PostDanmark. Bad om forklaring og påpegede i øvrigt at toldopkrævningen var udregnet udfra $45.50 og ikke den opgivne pris.

Efter en del uger ventetid og et par rykkere fik jeg en mail, der bare siger at sådan er det. Ikke nogen forklaring eller blot en henvisning til gældende regler.

Efter kontakt til lidt forskellige personer med forskellige svar og forskellige former for almindelig høflighed modtager jeg her 4 måneder efter en ikke nærmere forklaret "regulering af toldregning" på kr. 9, altså har jeg nu ikke længere betalt kr. 207 for en vare til kr. 220, men nu kun kr. 198 - hvilket jo ganske ændrer sagen...

Desværre sidder jeg stadig tilbage med manglende forståelse for hvordan PostDanmark kan opkræve et gebyr for at fortolde en vare, ovenikøbet et så stort gebyr der ikke står i forhold til prisen. Var varen købt i Danmark eller bare i EU havde jeg sparet dette gebyr. Og hvordan kan det være, at et gebyr, der på denne måde pålægges mig, ikke kan forklares nærmere af PostDanmark - for ikke at sige overhovedet er acceptabelt i et moderne samfund med udbredt handel via nettet?

For nu at gøre komedien eller tragedien komplet har jeg siden købt en anden vare via nettet og også denne gang fra USA. Her udgør købesummen $98,05, svarende til kr. 459. Dette køb pålægges ganske korrekt et toldgebyr på kr. 114, men denne gang et fortoldningsgebyr til PostDanmark på kr. 54, altså væsentligt billigere end i første tilfælde på trods af at varen kostede mere end det dobbelte, logik?

I'll be back

Seoul, svær at blive klog på

Hvad kan man mene om en af verdens storbyer efter en uges besøg. Ikke meget naturligvis, men lidt plads til forundring vækkede besøget. Vi opholdt os i hvad jeg formoder er en af de nyere dele af byen, med de største højhuse og de bredeste gader. Så man sig omkring kunne man lige så godt være i en by i USA. Flot, højt, mange mennesker, endnu flere biler. Rent, og tilsyneladende uden egen stemning. Det eneste, der skilte sig ud var at menneskene var lidt mindre og ikke var af europæisk udseende. Men påklædningen, udtrykket var internationalt, ganske uden særpræg. På de færre besøg i andre dele af kæmpebyen ændrede billedet sig kun lidt, husene blev lidt mindre, og der kom lidt flere butikker og værksteder på gadeplan, men noget orientalsk indtryk, overhovedet ikke. Skulle jeg sammenligne med andre af de storbyer jeg har besøgt i Asien, er Seoul uden sammenligning den mindst anderledes og dermed også den mindst interessante.

Men kaotisk trafik, det kunne de. På trods af 8-10 baners motorveje på kryds og tværs, brede boulevarder med 6 spor, mindst. På trods af en tilsyneladende nogenlunde bilkultur, så var kaos uundgåelig store dele af dagen. Det kunne tage ulidelig lang tid med en taxa og var helt umuligt af indfaldsvejene på de kritiske tidspunkter. Vi burde invitere danske trafikplanlæggere og især nogle af politikerne med forkærlighed for flere og bredere motorveje over at se at løsningen ikke ligger i flere og bredere veje. Det demonstrerer Seoul til perfektion. Ovenikøbeet på trods af en tilsyneladende effektiv undergrundsbane.

Måske nogle af de, der af uforståelige grunde er imod en afgift for at køre i København, skulle tage ved lære her.

I'll be back

DMZ, paranoia eller hvad?

Var på udflugt til den demilitariserede zone mellem de to Korea'er, langs den 38. breddegrad. Mystisk oplevelse. På den ene hånd en enorm satsning på masseturisme og show, på den anden side en dybt hysterisk tilgang til et alvorligt emne. Sydkorea er, sandsynligvis med en vis grund, dybt bekymret over hvorvidt deres nabo kan finde på at angribe igen. En bekymring US tilsyneladende ikke gør meget for at reducere.

Men paranoi og ideoti skriger til hinanden her. Alle floder med tilløb fra Nordkorea er indhegnet i bevogtet pigtråd med kampklædte soldater i pillboxes - stakkels dem, må være en af verdens kedeligste bevogtningsopgaver.

Oppe i turistområdet ved DMZ er fotografering ind over selv linien forbudt, det er forbudt at fotografere fra den propagandafilm, der vises. Forbudt at fotografere ned i tunnelen, som ganske vist er gravet af nordkoreanerne, men fotos derfra kan åbenbart hjælpe ved en ny invasion. Sågar forbudt at fotografere en temmelig primitiv model af området. Men alligevel er det Sydkoreas største turistattraktion! Billedet øverst viser folk lovligt fotograferende ind over DMZ. Man måtte godt træde nærmere og se i kikkert ud over området, men altså ikke fotografere. Måske i håbet om at nordkoreanerne ikke selv kan tage fotos fra nord eller har hørt om Google Earth?

Tåbelige restriktioner, men når så de ledsages med en voldsom gang propagande for "reunification", af smuk snak om at åbne adgangen ikke kun for lastbiler, men også for persontrafik. Når alt står klar til åbningen, jernbane, fortoldningsfacilititer, jernbanestation åbnet af selveste Bush, George W., ja så er det at det hele bliver surrealistisk. Kampberedte soldater, turister i hobetal og fotoforbud 100 meter under jorden. Man får tanken at det hele er show for turisterne. At formålet med det hele er at understrege Sydkoreas udstrakte hånd mod den farlige bror mod nord. At det ikke skader det sydkoreanske regime med at holde liv i fjendebilledet. Men sådan kan man jo heldigvis tænke sit!

I'll be back

Her et foto at indgangen til toget, der indtil videre ikke kører nordpå:

XVIII World Congress on Safety and Health at Work

Hvad skal man dog rimeligt mene? Ca. 4000 delegerede fra hele verden samlet i Seoul for at drøfte arbejdsmiljø, for 18. gang ovenikøbet. Og fint og fornemt er det. Åbning med Sydkoreas ministerpræsident, alle de rigtige internationale organer, ILO, ISSA og vore egne EU institutioner, Arbejdstilsynet og så os fra LO familien. Og vi rokker, siger de. Drøftelserne er "extremely important" og very interesting. Vi skal implementere strategier, globalt og nationalt og selv en repræsentant for den internationale sammenslutning af arbejdsgivere er rørt til tårer over problemets omfang og behovet for "concerted action".

Behovet er der, i den grad. Men tror jeg virkelig på at kongresser som denne flytter noget? Et eksempel. Under en debat i et Symposium(!) nævnte jeg at det er da godt med social partners og god vilje, men måske skulle man kunne forvente at arbejdsgivere med erkendte problemer selv gik i spidsen for "action" og illustrerede det med eksemplet fra koffertkampagnen i lufthavnen. Svar fra "chairperson": nu skal vi jo ikke generalisere!

Ordene er mange, den gode vilje om muligt endnu større, men problemerne løses da vist kun for alvor, hvis fagforeninger kan presse regeringer og arbejdsgivere til ansvarlighed - eller hvis der som i Danmark opstår alvorlige problemer med for få ansatte til for mange jobs! Det rykker.

En mere personlig kommentar. Hvorfor er så mange professorer, doktorer, og andre med fine titler så uduelige til at holde deres præsentationer? Alt for generelle ord, alt for intetsigende slides og alt for lidt interesse i at komme ud over rampen?

Svarerne skal nok findes i den suppe, der illustrerer dette indlæg!

Resten af billederne fra Seoul findes her: http://picasaweb.google.dk/HHalbum/Seoul

I'll be back

Mellemøstlige retstilstande

Asmaa er på banen igen. Hørte hende i et radioprogram om tørklædeforbuddet til dommere og lignende myndighedspersoner. Asmaa talte fornuftigt om idenditet, om selv at vælge som kvinde, om tørklædet som en del af det udtryk hun ønskede at sende og om friheden i et demokratisk samfund. Men så var det hun sammenlignede Danmark med mellemøstlige lande!

Med et tørklædeforbud blev vi som mellemøsten. Ups, sagde det i mig og så hørte jeg ikke resten af interviewet med hende eller med hovedpersonen, en ellers fornuftig professor.

For det er vel det, vi gør med forbuddet. Bruger statsmagten mod friheden til at udtrykke sig selv, er det ikke. En gammel Rambo film kommer frem på lystavlen: "To defeat your enemy you have to become your enemy" eller sådan noget lignende temmelig forvrøvlet. Vi vil så gerne være frie, sekulære og demokratiske, at vi beskytter os med de samme redskaber som vor fjende. Når de i Saudi Arabien kan bruge loven til at påbyde kvinder en særlig påklædning, så kan vi her bruge loven til at forbyde de samme kvinder at udtrykke sig.

Kravet om tørklædeforbud er helt ude af proportioner og alene udtryk for Dansk Folkepartis evne og vilje til at forpeste luften for enhver med den mindste form for afvigelse fra 50'er Danmark. Ren populisme og ren demagogi. Alligevel ser det ud til at ende som dansk lov, sågar med støtte fra Socialdemokratiet (og Villy?) Forstå det hvem der kan.

Så beklager, nogen gange skal man desværre høre sandheden fra hvor den er mindst sandsynlig.

For gu skal vi ej opføre os som formørkede fundamentalister, hverken i kampen mod terror eller mod samme fundamentalisme.

Og var der ikke noget med at Retfærdigheden, "Justitia" normalt er afbilledet med tørklæde for øjnene, sjovt at samme bind ikke må sidde på håret, men gerne skjule øjnene!

I'll be back

Sex i kirken

Tænk sig engang, nu har de store religioner brugt de sidste par tusind år på at nedgøre sex, på at knytte skyld sammen med sex, på at trække lysten ud af menneskerne og på at gøre lyst sononym med skyld. Adam og Eva fordrevet fra paradis med et figenblad for lysten. Utallige korstog mod alt, hvad der kunne foregå med hænderne under en dyne - eller under en underbukseelastik. Ja sågar inddirekte mord på millioner i krqft af den katolske kirke forbud mod brug af beskyttelse. Men nu skal det åbenbart have en ende. En nyvalgt biskop vil have kirken ind over sexlivet og gøre det acceptabelt at tale om sex i en kirke. Godt kunne man mene, omsider de vågnede op, de religiøse.

Men nej, for fanden i bogstaveligste forstand. Hold jeres beskidte hænder væk. Hold jer til forholdet mellem mennekser og deres tro, og lad være med at blande religion og kønsliv sammen. Der har i gjort skade nok - lad os have det i fred nu hvor der er endelig er ved at komme lidt afstand mellem synd og sex.

Og så ikke et ord om katolske præsters omgang med drenge...

I'll be back