Hvad skal man dog rimeligt mene? Ca. 4000 delegerede fra hele verden samlet i Seoul for at drøfte arbejdsmiljø, for 18. gang ovenikøbet. Og fint og fornemt er det. Åbning med Sydkoreas ministerpræsident, alle de rigtige internationale organer, ILO, ISSA og vore egne EU institutioner, Arbejdstilsynet og så os fra LO familien. Og vi rokker, siger de. Drøftelserne er "extremely important" og very interesting. Vi skal implementere strategier, globalt og nationalt og selv en repræsentant for den internationale sammenslutning af arbejdsgivere er rørt til tårer over problemets omfang og behovet for "concerted action".
Behovet er der, i den grad. Men tror jeg virkelig på at kongresser som denne flytter noget? Et eksempel. Under en debat i et Symposium(!) nævnte jeg at det er da godt med social partners og god vilje, men måske skulle man kunne forvente at arbejdsgivere med erkendte problemer selv gik i spidsen for "action" og illustrerede det med eksemplet fra koffertkampagnen i lufthavnen. Svar fra "chairperson": nu skal vi jo ikke generalisere!
Ordene er mange, den gode vilje om muligt endnu større, men problemerne løses da vist kun for alvor, hvis fagforeninger kan presse regeringer og arbejdsgivere til ansvarlighed - eller hvis der som i Danmark opstår alvorlige problemer med for få ansatte til for mange jobs! Det rykker.
En mere personlig kommentar. Hvorfor er så mange professorer, doktorer, og andre med fine titler så uduelige til at holde deres præsentationer? Alt for generelle ord, alt for intetsigende slides og alt for lidt interesse i at komme ud over rampen?
Svarerne skal nok findes i den suppe, der illustrerer dette indlæg!
Resten af billederne fra Seoul findes her: http://picasaweb.google.dk/HHalbum/Seoul
I'll be back
Ingen kommentarer:
Send en kommentar