fredag, oktober 17, 2008

The Visitor



Nogen gange er man bare heldig, får ikke læst hele teksten og møder derfor frem uden forventninger eller krav. Sådan en aften havde jeg forleden, hvor vi var gået i biografen for at se The Visitor. Jeg havde da læst lidt i en anmeldelse for nogen tid siden. En film om en mand hvis liv er gået i stå og så møder nogle fremmede i sin lejlighed. Vist nok et sympatisk psykologisk drama, sådan forventede jeg det i hvert fald.
Men snydt igen, og tak for det.
Det hele starter ganske vist med den sympatiske fortælling om den ensomme, der møder selskabet og livet ved et tilfælde. En historie vi vist har set før. Men nej, så let slap vi ikke. Fra at være et studie i lidt lommepsykologi, skifter filmen pludselig emne og begrebet Visitor bliver synonymt med de fremmede, der af en eller anden grund har valgt at berige vore lande med deres tilstedeværelse. Fra at handle om en mand gået i stå skifter The Visitor til at handle om et land, USA, der er gået i chock efter 9/11. Hvor fremmede er en trussel, der skal ud og væk. Koste hvad det vil og koste den stakkels vildfarne indvandrer alt. Sådan kan man da ikke behandle folk, værre end vi behandler hunde her i landet og tusind gange værre en Sandholmlejren, kan man vel?
Og taberne, ja det er naturligvis den udviste, men sandelig også det samfund, der står ensomt og fortabt tilbage.
Se filmen før Pia K finder ud af at vi er alt for blødsødne her i landet. Og bemærk, at alle aktørerne omkring hovedrollen er indvandere, nogen illegale andre af ældre dato, men alle dele ag den nye kultur, som på godt og ondt er resultatet af indvandringen. Se den, skam dig og råb op!

I'll be back (hvis jeg ikke er deporteret inden)


søndag, oktober 05, 2008

Sara Palin, Vicepresident


Se grundigt på dette billede, kvinden som perfektion. Velholdt, udadvendt, skinnende tænder; tilstrækkelig tækkelig kombineret med antydningen af kvindelighed i den absolut nydelige udgave. Kvinden, man gerne viser frem for så at sætte tilbage i krogen når der skal tales alvor.
Kvindesagskvinderne klager over manglende topfigurer på de virkelig tunge poster, værsego!, Her er hun så, klar til at indtage stolen som USA vicepræsident med den sikkert velmanicurede finger på knappen. Kvinden, der skal sikre os alle gennem den væste finanskrise siden 1920'erne, føre krig i Irak og Afganistan.
Ja, altså hvis McCain først vinder og derpå melder forfald.
Er der noget galt ved det, kunne en kvinde ikke klare jobbet, velmanicurerede negle eller ej? Jo, da, naturligvis. Problemet med Sara Palin er bare at hun intet andet har at sælge end sit ydre og ryet som hockey mom. Gode amerikanse kvaliteter, der ikke i sig selv skiller hende ud fra en række andre amerikanske topkandidater eller præcidenter for den sags skyld.
Det bekymrende er ikke kønnet, men brugen af kønnet til at vinde et valg. Vor egen Helle T havde og har forhåbentligvis en selvstændig vision for sin optræden. Det samme har Pia K, selvom hun nok ikke kan ende som statsminster. Lene Espersen er vel lisådan ikke kun kendt for at være kvinde, om end hun da tidligere ikke var spor afvisende overfor at bruge sit udseende til at gøre karriere med.
Men Sara Palin, så vidt jeg overhovedet har læst mig til, så ved hun mindre om udenrigsforhold end Bush, da han trådte til, har mindre udsyn end Regan og er sortere end Paven selv, når det gælder Family values og abort. For ikke at snakke om energipolitik, hvor hun efter sigende vil sælge Alaska for en sjat olie.
På den måde ikke særlig bemærkelsesværdig. Men når hendes valggrundlag er kvindeligheden og ikke holdningerne på de centrale spøregsmål, så er den gal.
Hvad så med Obama og hans vist mere end grå vicepræsidentkandidat? Ja næsten det samme kunne skrives om ham. Nydelig, pæn uden at være udfordrende osv. God familiefar, ikke så sort, at det gør noget. Ikke så outreret at man kan fornemme personen. Altså skabt over samme støbeform, hvis det ikke var fordi manden da vist i ord i hvert fald, har noget selvstændigt at byde på.
Men et perfekt par, hvis de havde været fra samme parti. Men så, hvad betyder det i virkelighedens verden, når valgtummelen har lagt sig? Jeg tvivler på at forskellen er så stor når det kommer til stykket, men vil da håbe på Obama, noget skal vi jo tro på.

I'll be back