lørdag, maj 27, 2006

Muslimer og andre mennesker

Nu var den der igen, en undersøgelse citeret i Politiken, der tilsyneladende dokumenterer at muslimer mener, at...
Det ville jo ganske rigtigt være fint, hvis vi sådan kunne være sikre på hvad muslimer mener om Mohammad tegninger, om plejehjemsforhold eller farven på et nyudsprunget bøgetræ. Rart at vide disse ting på forhånd hvis man nu sku rende ind i en muslim, så behøver jeg jo ikke spørge om disse ting.
Egentlig mangler vi desværre kun at definere, hvad en muslim er for en størrelse. En slags fællesbetegnelse, der præcists og uden fejlmulighed kunne kategorisere hver enkelt muslim. Ingen alkohol, intet svinekød, bøn 7 gange om dagen, tildækkede kvinder, had til vestlig kultur, æresdrab og tro på at det var israelerne, der stod bag 9-11. Så er det hele jo lissom sagt og kommunikationen meget lettere.
Med definitionen lige ved hånden blir det osse meget letttere at finde ud af, hvordan vi skal behandle disse muslimer, hvad vi skal forbyde dem at mene og gøre. Hvordan de skal klæde sig og opføre sig i vore lande.
Når en sådan definition så er på plads, blir det ligetil at definere os andre. Os kristne. Os, der ikke er bange for afklædte kvinder, nyder alkohol og kun om lørdagen banker konen. Os, der udemærket ved at det var muslimerne der stod bag 9-11 og at angrebet var et udtryk for den 1500 årige kamp mellem Islam og kristendommen.
Eneste problem med disse definitioner er at der blir så forbandet få indbyggere i Danmark, der vil passe til definitionen at de sjældent vil risikere at komme i personlig kontakt. Og at alle vi andre ikke blir et suk klogere.

I'll be back

søndag, maj 21, 2006

Hospitalsvæsenet er bedre end sit rygte

Er der noget alle ka blive enige om, så er det at det dan ske hospitalsvæsen skal forbedres, milliarderne skal rulle ind og raske patienter ud.
Min mor blev indlagt sidste søndag, den var helt gal, men hurtigt, effektivt og ikke mindst medfølende blev hun taget imod, behandlet og om ikke helbredt, men så stabiliseret.
Lægevagten kom hurtigt, Falck var flinke, dygtige og forstod min situation som pårørende.
Lægerne og sygeplejerskerne formådede at kombinere effektivitet med et smil og ikke så lidt venlighed.
Nu ligger hun der så, det er bestemt ikke rart og meget trist for hende. Nyrerne virker ikke rigtigt og kroppen er træt efter næsten 89 år. Men ikke et ondt ord om hvad skattekronerne går til og ikke et ondt ord om hvordan plejere og læger pusler om hende.

Men da sandelig et ondt ord om den forplejning man tilbydes som patient. Magen til uinspirerende, trist og fattig mad, skal man forhåbentlig lede længe efter - altså lige bortset fra nærmeste hospital. Det virker helt utroligt, at en ordentlig, indbydende og nærende mad ikke er central for hvilken som helst pleje og helbredelse. Man skal vel næppe være ret sagkyndig for at ku se, at meget kan spares hvis forplejningen blev bedre, kortere indlæggelsestider, større overlevelse og større tilfredshed.
Utroligt at ordentlig forplejning ikke står øverst på regeringens sundhedsplan!

I'll be back.

fredag, maj 05, 2006

Forår, sol og varme

Så kom varmen endelig. Vinden fra Øst blæser foråret på plads og hvor har vi dog savnet det. Al den hvide hud trænger til at blive luftet, græsplænen slået og blomsterpotterne på plads.
Hvor er det et ufatteligt under hvert år, lige i disse dage - sådan at være med i naturens store forvandling.
Hvor er det svært at bevare ens naturlige sortsyn!
I'll be back