onsdag, januar 23, 2008

Gentagelse fremmer forståelsen


Det med gentagelser, er normalt ikke fremmed for mig. Hver gang jeg synes jeg har en god ide, eller har fundet på noget nyt og smart, så gentager jeg det i det uendelige - hver gang! Når jeg her kan gentage mig selv, så gør jeg det naturligvis også gerne. Et af mine yndlingsofre har været Naser Khader, måske kun overhalet af Pia Kærsgaard. Og her er det at gentagelse åbenbart fremmer forståelsen, eller i hvert fald understreger, hvad der allerede dengang var åbentlyst. Jeg beskrev for nogen tid siden Naser og hans Ny Alliance som ingenting, uden noget på, og forundrede mig dybsindigt over partiet og dets væsen her http://rasmus-modsat.blogspot.com/2007/05/khader-og-co.html.
Begivenhederne i dag kan kun kalde på gentagelsens glæde. Naser og Ny Alliance er skabt som støtteparti for Anders Fogh og så er den ikke længere. Ligegyldig hvor mange han kan væve om et nyt indhold i aftalen, som han altså ikke støtter, så er kun støtten til aftalen mellem VK og O tilbage. Faldet er de fine ord om Nok er Nok og om et udgøre et alternativ til Pia K. Nu sidder Naser hvor vi forventede - i lommen på samme Pia og Anders.
I'll be back


fredag, januar 11, 2008

Hillary eller Barack



Rager det egentlig os, hvem der vinder nominationen i USA. Om det bliver den første kvinde eller den første sorte? Det er vel klart nok, at det rager os om det bliver en ny Bush, men derudover? Har det lidt sådan at jeg hepper på Hillary, måske fordi det er sjovt med en tidligere præsidents kone som præsident. måske fordi Barack virker lidt for meget som the american dream om racemæssig integration. Men betyder nomineringen noget for os, for resten af verden? Begge vil ud af Irak, på et eller andet tidspunkt. altså. Begge vil Change, men hvilken politiker vil ikke det. Hillary har vel ikke så lidt mere erfaring med verden udenfor US end Barack og er måske den bedste kandidat for os. Men nej, jeg ved det ikke og jeg ved ikke om jeg burde være optaget af spørgsmålet.
Noget helt andet er at se nomineringskapløbet og hele valget som et anderledes eksempel på politisk virkelighed. Hvor politik kun i yderst begrænset omfang betyder noget i forhold til personlighed, likability. Hvor Hillarys erfaring taler mod hende, medens Barack ungdom og uerfarenhed er et plus. Hvor hovedargumenterne er smuds om modstanderen og hvor den med flest penge vinder. Hvad man end måtte mene og ønske om danske valgkampe, så er det da sandelig godt, vi ikke endnu har amerikanske tilstande.
I'lle be back

torsdag, januar 10, 2008

Om grædekoner og andet godtfolk


Lige hjemvendt fra møde med nogle af vore kærnetropper, mænd af den rette støbning, med meninger, dedikation og kritisk holdning. Nogen af den slags som skal vandes, næres og nusses om. Folk af den slags som ingen organisation kan fungere uden, som er livsblodet og den virkelige forudsætning for succes eller bare overlevelse. Men de var sure, skuffede, vrede og onde i sulet. Egentlig helt OK med mig. Jeg forstår deres vrede, forstår og deler desperationen og ærgelsen over at se ting smuldre mellem fingrene. Men jeg blev arrig over at de, igen, brugte al tiden til at bekræfte hinanden i at det hele er noget møg. Det er noget møg, men det er vores møg. Og det vil vedblive med at være noget møg, hvis vi hele tiden ser bagud og hele tiden enes om at diverse andre er uduelige, dumme eller ikke forstår en pind.
Kom til at kalde dem en flok gamle grædekoner, ikke smart af mig, men jeg kunne altså endnu engang ikke holde min kæft og ord kan ikke sluges med tilbagevirkende kraft. Og meningen var bedre end udførelsen. Vi skal videre, også selvom forholdene er svære. Vi skal finde veje i vildnisset, hvis vi ikke gør det, hvem skal så?
Ill be back