Er der noget alle ka blive enige om, så er det at det dan ske hospitalsvæsen skal forbedres, milliarderne skal rulle ind og raske patienter ud.
Min mor blev indlagt sidste søndag, den var helt gal, men hurtigt, effektivt og ikke mindst medfølende blev hun taget imod, behandlet og om ikke helbredt, men så stabiliseret.
Lægevagten kom hurtigt, Falck var flinke, dygtige og forstod min situation som pårørende.
Lægerne og sygeplejerskerne formådede at kombinere effektivitet med et smil og ikke så lidt venlighed.
Nu ligger hun der så, det er bestemt ikke rart og meget trist for hende. Nyrerne virker ikke rigtigt og kroppen er træt efter næsten 89 år. Men ikke et ondt ord om hvad skattekronerne går til og ikke et ondt ord om hvordan plejere og læger pusler om hende.
Men da sandelig et ondt ord om den forplejning man tilbydes som patient. Magen til uinspirerende, trist og fattig mad, skal man forhåbentlig lede længe efter - altså lige bortset fra nærmeste hospital. Det virker helt utroligt, at en ordentlig, indbydende og nærende mad ikke er central for hvilken som helst pleje og helbredelse. Man skal vel næppe være ret sagkyndig for at ku se, at meget kan spares hvis forplejningen blev bedre, kortere indlæggelsestider, større overlevelse og større tilfredshed.
Utroligt at ordentlig forplejning ikke står øverst på regeringens sundhedsplan!
I'll be back.
søndag, maj 21, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Bare lige for god ordens skyld. Min mor er hjemme igen i fin stand, ja faktisk friskere end længe.
Var jeg det mindste religiøs ville jeg kalde det et mindre under.
Henrik
Send en kommentar