onsdag, februar 04, 2009

25 års reception


Hold da kæft for en dag, venner og kolleger i massevis, enda flere end på Facebook, gaver og gratuleringer, fine ord, kys og kram. Og så med lille Anna på armen, hvad mere kan man drømme om? Tænk sig, at jeg kunne være i tvivl. I tvivl om hvorvidt dagen overhovedet skulle markeres og i tvivl om hvorvidt nogen ville komme.
Tak til alle, receptionen blev en skøn og uforglemmelig oplevelse.

I'll be back

tirsdag, februar 03, 2009

13. februar 1984


25 år på samme arbejdsplads, sådan da. Det lyder af meget, men føles som lidt. Tog oprindelig mod tilbuddet om at blive arbejdsmiljøkonsulent, eller arbejdsmiljø- og teknologikonsulent lettere skeptisk. Noget med at skulle være sammen med en masse pampere, der ikke lavede andet end at sidde på deres fede og ryge og drikke for medlemmernes penge. Hvad ærligt proletarisk og klassekampsagtigt kune der dog være i det. Solgte jeg da ikke ud af alle idealer?
Kan huske jeg var grundigt i tvivl, lige til en kammerat ringede og tilfældigt fik oplyst, hvad lønnen var, 10.000 oveni min bryggeriarbejderløn! Jo, det kunne jeg jo så godt prøve - for en tid i hvert fald, jeg kunne jo altid komme tilbage til Tuborg.
Nå, årerne er gået, DBBMF er blevet til RBF og nu 3F, fra omkring 6000 til 350.000 sådan cirka. Fra at være noget jeg da altid kunne prøve lidt tid til at blive omdrejningspunktet i mit liv. Nå ja, så lige bortset fra børn, koner og lignende.
Er jeg endt som pamper, umulig at flytte eller bare at skubbe lidt til? Har jeg solgt ud af ungdommens idealer og svigtet de 12 år på Tuborg?
Gu er jeg da ej. Kan da godt være min tid bekendt i bagklogskabens lys. Kan da vist også være min tid her og nu bekendt, om end det ikke er blevet lettere her i 3F. Om ikke andet havde jeg en finger, tommelfinger endda, med i loven om forbud mod rygning på arbejdspladser. Loven havde vi nok fået på et eller andet tidspunkt, men tilfældighedernes spil fik mig med på banen på vegne af tjenere og andet restaurationspersonale og på vegne af den gruppe fik jeg nok givet et skub, der kunne mærkes.
Sikkert også andre resultater, jeg kan og bør være tilfreds med. Men i sagens natur mindre synlige og mere interne.
Træt efter alle de år? Tja, måske lidt mere rolig og tolerant - erfaring giver trods alt lidt overblik. Men omvendt er det stadig store mål, der kan nås i mine sidste 5 år. Måske lidt mere følbart liv i 3F's arbejdsmiljøarbejde, måske lidt mere tro på egne kræfter og fornuft og lidt mindre fokus på love og regler. Kunne jeg få lov til at medvirke til en mærkbar modernisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (ja, det hedder det sku,ikke særligt mundret eller moderne), så er det ikke så galt igen.
Så ja, 25 år er gået - og der er ikke 25 år igen som miljøkonsulent, kun 5. Men lidt stolt og selvtilfreds vil jeg tillade mig at være.

I'll be back