Se grundigt på dette billede, kvinden som perfektion. Velholdt, udadvendt, skinnende tænder; tilstrækkelig tækkelig kombineret med antydningen af kvindelighed i den absolut nydelige udgave. Kvinden, man gerne viser frem for så at sætte tilbage i krogen når der skal tales alvor.
Kvindesagskvinderne klager over manglende topfigurer på de virkelig tunge poster, værsego!, Her er hun så, klar til at indtage stolen som USA vicepræsident med den sikkert velmanicurede finger på knappen. Kvinden, der skal sikre os alle gennem den væste finanskrise siden 1920'erne, føre krig i Irak og Afganistan.
Ja, altså hvis McCain først vinder og derpå melder forfald.
Er der noget galt ved det, kunne en kvinde ikke klare jobbet, velmanicurerede negle eller ej? Jo, da, naturligvis. Problemet med Sara Palin er bare at hun intet andet har at sælge end sit ydre og ryet som hockey mom. Gode amerikanse kvaliteter, der ikke i sig selv skiller hende ud fra en række andre amerikanske topkandidater eller præcidenter for den sags skyld.
Det bekymrende er ikke kønnet, men brugen af kønnet til at vinde et valg. Vor egen Helle T havde og har forhåbentligvis en selvstændig vision for sin optræden. Det samme har Pia K, selvom hun nok ikke kan ende som statsminster. Lene Espersen er vel lisådan ikke kun kendt for at være kvinde, om end hun da tidligere ikke var spor afvisende overfor at bruge sit udseende til at gøre karriere med.
Men Sara Palin, så vidt jeg overhovedet har læst mig til, så ved hun mindre om udenrigsforhold end Bush, da han trådte til, har mindre udsyn end Regan og er sortere end Paven selv, når det gælder Family values og abort. For ikke at snakke om energipolitik, hvor hun efter sigende vil sælge Alaska for en sjat olie.
På den måde ikke særlig bemærkelsesværdig. Men når hendes valggrundlag er kvindeligheden og ikke holdningerne på de centrale spøregsmål, så er den gal.
Hvad så med Obama og hans vist mere end grå vicepræsidentkandidat? Ja næsten det samme kunne skrives om ham. Nydelig, pæn uden at være udfordrende osv. God familiefar, ikke så sort, at det gør noget. Ikke så outreret at man kan fornemme personen. Altså skabt over samme støbeform, hvis det ikke var fordi manden da vist i ord i hvert fald, har noget selvstændigt at byde på.
Men et perfekt par, hvis de havde været fra samme parti. Men så, hvad betyder det i virkelighedens verden, når valgtummelen har lagt sig? Jeg tvivler på at forskellen er så stor når det kommer til stykket, men vil da håbe på Obama, noget skal vi jo tro på.
I'll be back
Ingen kommentarer:
Send en kommentar