tirsdag, september 23, 2008

Kære Birthe Rønn



Der var en gang for ikke så længe siden, hvor du for mig stod som en hæderskvinde. En af de få, der turde stå fast på principper, en af dem, der satte respekt og medmenneskelighed over umiddelbare gevinster.Men se dig nu. Flankeret af løjtnanterne fra DF som dine vagthunde. Ikke dig med dem i snor, men dig som gidsel for den sorteste menneskeforagt. OK, der er noget der hedder politisk nødvendighed, noget med at ofre lidt for at sikre det større hele. Men hvad var det du ofrede -din egen selvrespekt, tror jeg. Og hvad vandt du? At DF ikke væltede regeringen, at Pia blev tvunget til at acceptere EU virkeligheden og EF domstolens betydning. Hvad fik DF? Jo lov til at spille på den laveste frygt for burokraterne fra EU, fik vand på deres nationalisme mølle. At kontanthjælpsmodtagere fik det sværere end nu (man troede ikke det kunne være muligt) og det blev endnu sværere at blive dansk statsborger (så selv pæredanske 2. g'ere ville dumpe).
Jeg synes din handel er sølle. At du har solgt dig for ingenting, ja vel nærmest har ladet dig voldtage af Pia og Co, måske fordi Anders bad dig om det, men alligevel. Der var dengang, hvor du turde sige Anders imod, hvor du havde dine meningers mod, alt det er nu væk for en minsterstol. Trist at opleve og trist at se en af sine idoler udmyge sig selv på den måde.

I'll be back

Ingen kommentarer: