Var på udflugt til den demilitariserede zone mellem de to Korea'er, langs den 38. breddegrad. Mystisk oplevelse. På den ene hånd en enorm satsning på masseturisme og show, på den anden side en dybt hysterisk tilgang til et alvorligt emne. Sydkorea er, sandsynligvis med en vis grund, dybt bekymret over hvorvidt deres nabo kan finde på at angribe igen. En bekymring US tilsyneladende ikke gør meget for at reducere.
Men paranoi og ideoti skriger til hinanden her. Alle floder med tilløb fra Nordkorea er indhegnet i bevogtet pigtråd med kampklædte soldater i pillboxes - stakkels dem, må være en af verdens kedeligste bevogtningsopgaver.
Oppe i turistområdet ved DMZ er fotografering ind over selv linien forbudt, det er forbudt at fotografere fra den propagandafilm, der vises. Forbudt at fotografere ned i tunnelen, som ganske vist er gravet af nordkoreanerne, men fotos derfra kan åbenbart hjælpe ved en ny invasion. Sågar forbudt at fotografere en temmelig primitiv model af området. Men alligevel er det Sydkoreas største turistattraktion! Billedet øverst viser folk lovligt fotograferende ind over DMZ. Man måtte godt træde nærmere og se i kikkert ud over området, men altså ikke fotografere. Måske i håbet om at nordkoreanerne ikke selv kan tage fotos fra nord eller har hørt om Google Earth?
Tåbelige restriktioner, men når så de ledsages med en voldsom gang propagande for "reunification", af smuk snak om at åbne adgangen ikke kun for lastbiler, men også for persontrafik. Når alt står klar til åbningen, jernbane, fortoldningsfacilititer, jernbanestation åbnet af selveste Bush, George W., ja så er det at det hele bliver surrealistisk. Kampberedte soldater, turister i hobetal og fotoforbud 100 meter under jorden. Man får tanken at det hele er show for turisterne. At formålet med det hele er at understrege Sydkoreas udstrakte hånd mod den farlige bror mod nord. At det ikke skader det sydkoreanske regime med at holde liv i fjendebilledet. Men sådan kan man jo heldigvis tænke sit!
I'll be back
Ingen kommentarer:
Send en kommentar