Facebook

At være på eller ej, that's the question. Vennerne er der, hvad de laver, hvem de kender, hvem, dem de kender, kender og dem som man ikke kender, men gerne vil kende nogle andre kendte.

Blev lokket ind og fik oprettet min egen profil. Og tænk sig engang, alle de andre er der allerede. Ikke nok med at de er der, de oplyser også frit om hvad de sidder og laver lige her og nu. Spændende, ham der tænk at han kender hende der fra dengang. Og se hvilke mails ham der, har fået fra hende, som jeg slet ikke ved, hvem er. Interessant.

Tænk nu hvis jeg lader mig indfange, hvad følger med? Jo en masse venner, eller rettere sagt kontakter. Men hvad med dem, jeg ikke rigtigt gider være venner med, ikke gider se hvilke mails de får og hvad det laver lige nu? Bare sige rend og hop, eller finde på undskyldninger, ja hvordan undgår jeg at såre?

Og er jeg så forpligtiget til at følge med i hvad der sker med John, Lotte, Henrik osv. hvordan det går dem i livet og hvad de har fået til middag - for slet ikke at atle om hvilke spændende mennesker, der vil være venner med dem, men ikke mig selv?

Værst: Er jeg så ikke selv forpligtiget til at gengælde tilliden og orientere vennerne om hvad jeg lige går og laver lige nu? Burde jeg ikke lige nu åbne for Facebook og fortælle vennerne, at jeg er ved at skrive om dem her på min blog?

Nej, jeg tror jeg melder pas. Tror at jeg forbliver i en verden med mails, sms'er, telefoner og snak, hvor jeg kun skal forholde mig til hvad der svares, ikke til hvem, der er vennernes venner.

Vil gerne være "på", men ikke så meget på. Vil gerne have venner, men helst af kød og blod og helst venner, der i det daglige betyder noget for mig.

I'll be back