DR1 og Rigmor

Tænk at et navn kan sige så meget, Rigmor! For rig må hun være, hende den kendte society -jetset-forretnings personlighed, som alle åbenbart vidste hvem var, i hvert fald lige til hun blev afsløret som kokainkøber. Og rig nok til at være forsidestof, også i DR 1 Nyhederne. Men fred med hende og hendes problemer.

Men ikke fred med DR1. I bedste sende tid, nyhederne søndag kl. 21.00, med selveste Reimar Bo, foldet ned i en dyrt udseende læderstol, et eller andet sted i Jetsetland. Næppe Vesterbro eller Blågårdsplads. Nok hellerikke Ishøj.

Men altså i bedste sendetid, med topnavnet på DR Nyhederne interviewes en dømt stofmisbruger. Misbrugeren gives lejlighed til udførligt at fortælle at hun da bestemt er uskyldig, at en navngiven politimand løj i retten, at hun er blevet intimiteret af sortklædte og bevæbnede politimænd. Og da at det havde været hårdt for hende, men heldigvis bakkede vennerne Rigmor op og så videre og så videre. Ja, jeg sad næsten med tårer i øjnene af medlidenhed med stakkels Rigmor. Og forstod da udemærket at hun bare ikke orkede at anke dommen.

Jeg ser for mig fremtidige søndags aftener med DR1 Nyhederne. Reimar Bo på rundtur til alle de andre, der dagligt bliver dømt for stort og småt, narko og anden kriminalitet. Hvordan vi hver aften skal præsenteres for alle de andre uskyldigt dømte, høre hvor svært det dog er for dem og om hvor skrækkeligt politiet løj om dem i retten. Andet manglede da bare.

DR 1 har med interviewet sat nye standarder for aftenunderholdning, måske man kunne bygge lidt X-Factor ind i. Lade et panel vurdere hver enkelt dømts undskyldninger for orginalitet og for den kunstneriske udførelse. Og så lade befolkningen med SMS afstemning afgøre, hvem der skal have lov til at slippe for dommen! Se det blir da et show.

Og lidt mere show fik vi faktisk allerede i samme program. Selveste Claus Riiskjær kunne berette hvordan han trivedes med sine 6 år i spjældet, hvordan han havde held med sine forretninger, så meget held, at han nu kunne købe en ejendom til 50 millioner. Men de onde banker var efter ham og ville ikke vor ven Claus det godt. Nej de ville have deres penge og det synes Lille Claus ikke om. Han mente ikke det var rimeligt og så ked ud af det, ja truede endda med at ville forlade, ikke denne verden, med i hvert fald Danmark, hvis de - de onde banker altså - insisterede på at at ville have deres gæld indfriet.

Sådan kan man blive så meget klogere på Danmark på en søndag aften.

I'll be back