Her i påsken kan det være på sin plads at huske på, at det ikke er pænt at krænke folks religiøse følelser. Ikke fordi jeg er bange for reaktioner som med Muhammed-tegningerne, men simpelthen fordi det hører med til god dannelse, ikke unødigt at krænke andre.
Men hvad så med ikke religøse og vore følelser?
I disse dage kan man ikke åbne for P1 uden at støde ind i en gudstjeneste eller et program om kristendommen. Kimende klokker, orgelbrus og messende stemmer flyder ud af højtaleren, hvis jeg ikke er hurtig og får slukket igen. Af en eller anden længst glemt religiøs årsag kommer der hellerikke ordentlige, læsbare aviser et par dage her i påsken.
Så er det jeg spør, hvad med mine følelser - hvorfor skal de krænkes, bare fordi et lille mindretal vil demonstrere deres sindelag særligt højlydt disse dage ?
I'll be back
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar