Helle T

Helle Thorning er en af mine personlige favoritter og bliver det mere og mere som tiden går.
Hvorfor ?
Jo, bortset fra at jeg er socialdemokrat og gerne vil se partiet stærkt igen, så er der noget ganske usædvanligt ved Helle.
Nr. 1.: Hun tør bryde med den velkendte danske havregrødsmentalitet.
Nr. 2.: Hun har alle ods i mod sig.
Havregrødsmentaliteten brød hun med da hun ganske uden at rødme udråbte sig selv til vinder. Vi trænger til denne type mennesker i politik. Folk, der har evner og selvtillid til at sige "se på mig, jeg kan, jeg vil, følg mig!" Uden ledere der åbent tør stå ved det og åbent kræve at få love til at lede, så kommer vi aldrig ud af stedet. Vi kender dem fra erhvervslivet. Skaberen der i kraft af sin ide og sin entusiasme skaber succes, det er disse mennesker vi ser op til (og nogen gange frygter), men det er osse den slags mennesker, der skaber resultater.
Men Helle har alle ods i mod sig. Partiet har låst sig fast i en gammeldags blindgang hvor idealet er at ku huske alle de andres fejltrin 25 år tilbage i tiden, hvor idealet er at have vist sit værd gennem loyal deltagelse i partireligiøse sammenkomster og aldrig at have krævet indflydelse ud over ens placering i hierakiet.
Værst er at partiet er skabt af og åbenbart til midaldrende mænd med udholdenheden i orden, ikke de store familiemæssige forpligtigelser og uden de store evner til at se ud over egne næsetippe (som i øvrigt uden problemer gerne må være lettere vinrøde og signalere at man da ka holde til en brandert i ny og næ).
Ikke underligt at de værste modstandere mod Helle som formand kommer inde fra partiets dybe rækker. Ikke underligt at fløjen af undsigere er stor og ikke underligt at pressen har let ved at få anonyme udtalelser, der undsiger Helle.
Så jeg holder med Helle. Lykkes det hende mod alle ods, blir det ikke kun en sejr for hende selv, men en sejr for en ny og mere tidsvarende måde at være politisk aktiv på.
I'll be back