Det er egentlig ganske banalt, det med at skyde på Fogh for hans forhold til George W. Men så alligevel så nødvendigt. For hvad er det dette foto viser? Jo to mænd, med tilbehør. To mænd i matchende skjorter og tilsvarende jeans med brede bælter. På anderledes beskårne billeder kunne vi se, at selv bæltespænderne matchede. Mon ikke også Ander var i velvalgte støvler, model Texas? Ærmerne er smøget ens op og stilen valgt med omhu. Selv stilen i vedhæng er ens. Selv er jeg i tvivl om hvis der er hvis, er hende Mette den til højre eller til venstre? Fogh selv, lægger han an til at kysse Bush eller har han et stort bolche i munden. Bush gør hvad er amerikans toppolitiker har trænet hele livet, han smiler åbent og indforstået. Spørgsmålet er om han helt klart ved, hvem han smiler til og hvorfor det nu er han skal smile lige nu til ham der, i samme tøj som sig selv. Finder man andre billeder af de to sammen er tøjet igen ens. Åbenstående skjorte med jakke eller formelt, mørkt jakkesæt. Aldrig varierende, altid afstemt efter hinanden. Er tøjet noget fru Fogh vælger for sin mand eller er det Bush's chief of staff, der vælger outfittet? Klart er det i hvert fald, at det er ikke valgt fordi det lige lå øverst i kufferten den dag. Man ser for sig hvordan mailen kommer ind hos Fogh's sekretær. Idag stilles der med tillempet cowboystil, jeans, lyseblå, åbentstående skorte, en knap åben, bælte med synligt spænde og så jeans. Og sekretæren rumstrende i kufferten efter det medbragte og i forvejen aftalte udstyr.
Budskabet ligger i billederne, photo opportunities hvor intet er overladt til tilfældighederne og hvor fotograferne udemærket kender deres rolle. Der skal sendes et budskab og budskabet er alt. Vi står sammen, Bush og jeg, eller We stand united, that little what's his name and me.
I'll be back
Ingen kommentarer:
Send en kommentar