Det enkelte menneskes frihed står over alt andet

Sådan lyder Mette Frederiksens 1. bud. Og det fik mig til lige at stoppe op, er det virkelig det vi mener, mig og mit lille parti. Eller mig i det hele taget. At indivudialismen har sejret og det kollektive er gået i glemmebogen. Men hvad når hun så skriver i 2. bud at pligter er vigtigere end rettigheder, hvor er vi så henne. Pligter må da indebære at der er noget, der er vigtigere end den individuelle frihed? Og dermed at individet ikke er ophøjet til Gud. Hvad mener Mette dog? Og hvad mener jeg - kan jeg relatere til denne tilsyneladende selvmodsigelse?

For det første må det antages at individet kun kan være frit i et ansvarsfuldt fællesskab, uden fællesskab ingen velfærd, intet serviceapparat og dermed kun individets nøgne og isolerede kamp for sin egen overlevelse. Ren junglelov. Som jeg vist har citeret salig Janis Joplin for et par gange er Freedom just an other word for nothing left to loose. Eller på dansk, du er kun fri, virkelig fri, i sekunderne op til din død. I situationen hvor dine handlinger absolut ingen konsekvens har for andre mennesker. Ellers eksisterer personlig frihed kun som et abstrakt ideal, uden fornuftig relevans for andre end filosoffer.

Nå, men pligter da, de er vigtigere end rettigheder, siger Mette. Kennedy (som dog næppe gjorde meget for andre end sig selv) runger i ørerne Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country. Eller den lidt mere nære variant, Arbeit macht frei, et godt Grundtvigiansk, protestantisk udtryk, hvor de få har brug for at de mange føler sig forpligtiget overfor at afhjælpe de fås egen magelighed. Måske deler jeg den denne holdning i dens lidt mere udvandede form, hvor Lenin prædikede, men bestemt ikke selv fulgte, parolen om at intet folk (eller person) kan være fri, hvis det undertrykker andre folk.

Til sagen: Jeg tror at frihed er et relativt begreb. Jo mere fællesskab og deraf følgende velfærd, jo mere plads til personlig frihed. Frihed forstået som råderum til at kunne handle til egen fordel uden at gøre det ved at holde andre nede. Ja, frihed til at kunne udfolde sig som jeg vil, uden at have dårlig samvittighed. Frihed baseret på en viden om at dem omkring mig har samme muligheder og rettigheder. Forudsætningen herfor er at jeg erkender at det er kollektivet, der forudsætter min frihed. At det er samfundet der som helhed skal fungere, for at jeg kan have det sådan nogenlunded så godt, som jeg føler jeg kan være det bekendt.

Hvis det var det Mette mente med sine 10 bud, så synes jeg de bestemt er at foretrække frem for Biblens moraliserende og undertrykkende bud.

I'll be back