Nu vil jeg snart ha lidt medgang

Altså, efter oplevelserne med den forkerte ferieuge sku der ske noget - og helst noget ud over det sædvanlige.
Og det gjorde der så, måske...
Jeg købte billet til London, fik hotelværelse og afsted uden problemer. Formålet med turen var at opleve en gammel drøm om at se de berømte Airshow på RAE Farnborough. Formodentlig verdens største flyshow, så den var god nok.
Afsted og velankommet til Victoria ville jeg gå til hotellet, der ikke kunne ligge langt væk. Men noget var galt med Victoria så jeg drejede til venstre og vandrede derudaf. (jeg havde naturligvis ikke kort, hvem behøver det?) Efter nogen vandring måtte jeg erkende min manglende geografiske hukommelse og vende tilbage til Victoria og tage toget derfra. Naturligvis med en billet, som jeg ku bruge på eftermiddagens udflugt til Hendon. Jeg sku en station til hotellet, men sandelig om maskinen ikke åd min billet til 4 £. Jeg havde selvfølgelig valgt den forkerte, altså...
Nå hen til hotellet og videre tilbage og afsted til Hendon, som er det gamle RAF museum. Fint nok besøg, men der altså et eller andet med gamle fly på museum, de mister sjælen, blir støvede og trætte og lettere uvirkelige at se på.
Og så var det varmt, 100 grader mindst. London snakkede om varmerekort for årtier, op imod 40 grader. Så turen frem og tilbage var varm og tiden i Subwayen mildest talt svedig og uden luft.
Aftenen var om muligt endnu varmere, men det var sjovt at gå rundt i centrum og se alle de flotte mennesker og de dyre biler. London en sommeraften er altså en stor oplevelse. Alle tænkelige hudfarver samlet i tilsyneladende harmoni og sikke en stemning. Fin aften, men benene begyndte at værke!
Natten blev speciel. På værelse var der kogende. Tændte jeg for A/C'en blev der træk og frysende på 5 minutter, så natten gik med at stå op og tænde og slukke for uhyret.
Tidligt op igen næste morgen og med bus til Farnborough, 2 timer i en London 2 dækker bus, av min ryg.
Nå frem kom jeg og eventyret sku begynde. Fly var der nok af. Størst den nye Airbus 380, og den er stor, andet er der vist ikke at sige. Andre fly var larmende og enkelte var meget langt væk, specielt den amerikanske B1B, som jeg havde glædet mig særligt til at se.
Med det gode vejr holdt ikke. Først begyndte tordenen omkring os, flotte lyn fremhævede de sorte skyer. Siden kom regnen piskende og læ er der ikke meget af langs en startbane og der var langt til nærmeste hangar. Så vi blev våde; 100. tusindvis af os blev våde, nogen med britisk anstand andre bare kolde og våde. Og det er altså svært at holde begejstringen stående drivvåd under et meget åbent telt, hvor vinden piskede ind.
Nå men regnen holde da op igen og jeg fik set lidt flyvere, bl.a. den russiske MiG 29, og det var flot. Men festen var lissom fiset ud for mig, jeg havde ondt i benene, var våd og kold og træt. Så jeg gav op før festens højdepunkt, hjem igen med bussen, denne gang heldigvis i en lidt mere komfortabel udgave af todækkeren.
Men nu var den helt galt med fødderne, vabler under begge fodsåler og ondt i knæene. Og begyndende ondt i halsen.
Jeg tvang mig en tur i byen igen og fik den samme oplevelse af god stemning, mange smukke unge mennesker og mange penge, men altså ikke bedre fødder af den grund.
Tidligt op efter en ny søvnløs nat med halbetændelse, hudløse fodsåler og langt hjem og jeg må desværre indrømme, nu hvor jeg sidder herhjemme igen med tapløbende næse og dårligt kan gå. Hvis jeg ikke lige havde taget fejl af datoerne var jeg kommet afsted i sidste uge, havde ikke bevæget mig hele vejen til London bare for at blive skuffet og syg. Havde ikke skullet være bekymret om hvordan turen derned til Madeira går og slet ikke været sur over alle de mange penge, jeg spildte på den tur.
Og så havde jeg stadig haft drømmen om en tur til Airshow i England.

I'll be back