Sæde 25C

Endelig var det afsted til Madeira, ingen problemer i Kastrup og flyet gik til tiden.
Jeg var beredt på charterferiens lyksaligheder, beredt på at sidde i 5 timer med knæene oppe ved ørerne, beredt på lousy mad, skrigende unger og på stewardesser, der hele tiden ville forstyrre med ting vi alle burde købe undervejs.
Men jeg var ikke beredt på sæde 25C.
Til jer som ikke fornylig har rejst med Sterling Boeing 737, 7oo, så er sæde 25C det bagerste ud mod gangen.
På sæde 25C sidder man lige ved de to toiletter og pantriet. Det indebærer at man konstant skubbes til af passagerene, der skal kante sig forbi. Passagererne, der står i kø for at komme til på toilettet, læner sig ind over ens plads for at give plads eller mere normalt stiller deres -ind i mellem letterede forvoksede- bagdele ind i hovedet på den stakkels passager på 25C. Som om det ikke var nok skulle stewardesserne naturligvis osse forbi med deres vogne, affaldsposer og hvad ved jeg.
Alt det ku jeg nok have levet med, det var ubehageligt, irriterende og urimeligt, men trods alt kun i knap 5 timer.
Problemet kom med trækken.
Der var simpelthen et gevaldigt træk, fra toiletterne tror jeg, lige hen over mine ben. Airconditioningen var i forvejen sat til at nedkøle en polarnat, men trækken gjorde det næsten uudholdeligt. Tæpper var der ingen af og påklædningen naturligvis tilpasset sommertemparaturen.
Resultat. Da vi langt om længe forlod flyveren til fordel for Madeiras varme stod jeg og rystede af feber, med snotten hængende ud af næsen, totalt døv på det ene øre og et humør sortere end sort.
De næste to dage tilbragte jeg stønnende på værelset på hotellet og resten af ugen var præget af snot og hosten i lange baner - ikke lige den ferie jeg havde drømt om.
Så hold jer væk fra sæde 25C. hvis I skal flyve med Sterling til Maderia.

Efterskrift:
Hjemturen på sæde 9D var tålelig, kold og sammenklemt, men dog uden træk og knap så forstyrret af passagen gennem gangen.

I'll be back