Er der et folk, som jeg ikke forstår, så er det israelerne. Jeg nægter at tro, at de er hverken dummere, mere selvoptagne eller mere indskrænkede end andre mennesker, men jeg forstår dem altså ikke.
Nu her i nyhederne var der en ellers sympatisk udseende dame, der med stor følelse sammenlignede beboerne i sin by med ofrene under de allieredes bombardementer under anden verdenskrig. Befolkningen i byen havde mere eller mindre levet under konstant bombardement med Hisbollah raketter siden krigen startede, dvs. en 3 ugers tid. Ingen tvivl om at det må være rædselsfuldt. Men borgmesterdamen, eller hvad hun nu var, skulle da lige tænke på forholdet mellem de bombardementer hendes by er udsat for og så situationen i Beirut eller de landsbyer som Israel systematisk udsletter med stort tab af civilt liv. Måske ofrene i det sydlige Beirut kan sammenligne sig med ofrene i Hamburg, Dresden, Wien eller Berlin i 1944 og 1945, billederne derfra ligner i hvert fald, men ikke beboerne i den israelske grænseby. Men det var altså ikke sådan hun så det, det var hendes folk der var ofrene.
Det virker som om den gennemsnitlige israeler fuldstændigt savner evnen eller viljen til at sætte sig ind i eller blot forholde sig til de ødelæggelser som deres egen hær nedkalder over en forsvarsløs civilbefolkning. Tilsyneladende nægter denne ellers veluddannede befolkning, med en høj kulturel baggrund og megen snak om etik og ansvar, at anerkende at de selv er en del af problemet og at andre lande og befolkninger, med fuld ret kan have synspunkter, der ikke umiddelbart svarer til israelernes.
Hvad måske er værre er at denne manglende empati er med til at øge modsætningerne, med til at skærpe uforsoneligheden og hadet. For hver boligblok, bro, tankstation eller lastbil som Israel smadrer i Libanon øger de jo blot opbakningen om Hisbollah. For hvert barn, der dræbes øges hadet og håbeløsheden og med håbeløshed følger viljen til fortsat krig. Og indtil videre er de jo ikke kommet et skridt nærmere en fredelig løsning - og de to gidsler er fuldstændigt glemt. For slet ikke at snakke om det oprindelige gidsel som palæstinenserne tog før hele helvedet brød løs.
Måske hende damen sku tænke på, at på trods af de uhyggelige bombardementer af Tyskland og de massive tab af menneskeliv i krigens sidste år, så gjorde befolkningen ikke oprør mod Hitler eller brød sammen. De fortsatte kampen til det sidste!
I'll be back
onsdag, august 09, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar