Forleden viste TV et program om israelske piloter og deres oplevelse af rollen som statsautoriserede mordere for regeringen. Mordere er naturligvis min betegnelse, ingen regering har officielt ansat mordere og det er vel de færreste, der præsenterer sig selv som morder. Ikke desto mindre fløj de rundt og myrdede/henrettede/eksekverede diverse personer, som blev udpeget for dem som Hamas medlemmer, terrorister eller lignende - og nogen gange ramte de ikke kun målet, men diverse formodentlig uskyldige "bystanders".
Et par ting fra programmet hænger særligt fast.
Den ene af piloterne, der fløj Cobra helikoptre som er særligt velegnede til at skyde efter enkeltpersoner, biler og enkeltvinduer, fortalte temmelig gribende om sine overvejelser, om hvordan han nogen gange undlod at skyde af frygt for at ramme andre og om sine tanker overfor de uskyldige ofre, der uundgåeligt røg med. Bestemt et sympatisk og varmt menneske. Og så var han ovenikøbet børnelæge bl.a. med palestinænsiske patienter. Den ene dag mer eller mindre kolblodig myrdnende redskab for regeringens politik, den næste dag varm og engageret børnelæge. Gad vide hvordan han selv får det til at hænge sammen oppe i hovedet?
Den anden ting der stadig rumsterer fra TV udsendelsen var at ham børnelægen/bødlen eller bødlen/børnelægen på trods af sine helt entydige dybe moralske problemer med sin rolle som morder alligevel valgte at blive ved. Overfor ham stod en række andre kamppiloter, der havde valgt at sige fra. De havde skrevet under på en henvendelse til regeringen om at de til en hver tid stod til rådighed for forsvaret af Israel, men at de nægtede at bombe tilfældige mål i de besatte områder. Disse piloter, var det en 50-60 stykker, var omgående blevet smidt ud af IDF og dermed nægtet den rolle som forsvarere af deres hjemland som man må formode de i høj grad havde viet deres hidtidige liv til. Men for dem havde rollen som statsansat morder været for meget. Deres moral kunne ikke forenen rollen som morder med rollen som selvstændigt tænkende menneske. Og, må man formode, de mente ikke at konflikten med palestinænserne kunne løses med bomber og missiler.
Hvor var det godt at se, at selv i de mørkeste kroge findes der omtanke, empati og moral.
I'll be back
onsdag, september 06, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar