tirsdag, september 12, 2006

9/12

Mandag var 9/11 og femårsdagen blev behørigt fejret i USA og mindet verden over. Sjovt nok var der ikke mange reportager fra Afganistan og da slet ikke fra Irak, der om nogen har måttet betale prisen for historiens mest vellykkede terroistangreb.
Men i dag er det så 9/12 og verdenshistorien skal gå videre. I Irak som i USA og i Danmark. Over there deler befolkningen sig tilsyneladende i tre lejre, dem der mener at Bush/Big Business og/eller jøderne stod bag, dem der siger at supermagtens sikkerhed fortsat er truet og forsvares bedst i Irak og så dem, der bare vil se at komme videre, få tropperne hjem fra Irak og undgå for store indgreb i den personlige frihed.
Til gengæld har vi her i hjertet af velstanden, tolerancen og den gensidige forståelse fået vore helt egne "homegrown" terrorister, heldigvis ikke så proffe som Bin Laden eller dødssøgende som diverse brigader i øvrige dele af verden, men farlige nok alligevel.
Som modtræk kræver Dansk Folkeparti mere TV overvågning i Voldsmose, man må formode at meningen er at fange terrorister, medens de står på gadehjørnet og blander kemikalierne! Farligere er nok tendensen til at sige dem om muslimer og muslimernes tendens til at trække sig tilbage til parrallelsamfund.
I min sikkert naive og verdensfjerne sæbeboble tror jeg at det eneste svar på vores hjemmedyrkede terrorister er ikke at gå i panik, gøre endnu mere for at integrationen skal lykkes og i øvrigt prøve at snakke fornuft med så mange som muligt.
Så det er hvad jeg vil gøre her fra den 12. september.

I'll be back

Ingen kommentarer: