I forbindelse med RBF's nedlæggelse forklarer nogle nu vort nederlag med storkonflikten i 1998. Det var dér vi knæggede halsen, siger myten. Men den passer altså bare ikke.
For det første, konflikten kom ganske vist på trods af vort massive nej, 83% eller sådan noget lignende som jeg husker det (ikke mindst fordi vor nye venner i det daværende SID massivt forkastede forliget). Men det var os selv, der besluttede at vi da skulle ud og konflikte, lave blokader og i det hele taget holde fanen højt. (Medens de nejstemmende SID'er tog i kolonihavehuset eller hvor de nu tog hen) Vi skulle med djævlens vold og magt genopføre klassekampen.
Det var osse os selv, der lige efter konflikten besluttede at hæve kontingentet med kr. 200 for at få penge i strejkekassen igen.
Ja, dengang lykkedes det os at skræmme mange medlemmer væk, så langt så godt. Men mon ikke vort nederlag har flere rødder?
Lad mig pege på et par:
- Restaurationsbranchen er i sig selv svær at organisere, det er ikke kun et dansk fænomen.
- De færreste i branchen, måske lige undtagen en klike gamle reservetjenere, er specielt venstreorienterede.
- Store dele af branchen er bemandet med unge, der bare skal have penge til studierne.
- Resten deler sig i højtuddannede, ofte med tilsvarende høje ambitioner og tro på egne evner, og så dem, der er her fordi der ikke er andre jobs til dem. Det er ikke mærkeligt, hvis det var svært for RBF at finde en rolle over for begge disse grupper.
- Vi er ikke de eneste, der har det svært med at holde på medlemmerne. I modsætning til en række andre forbund, bla. a 3F igen, holdt vi nogenlunde skansen.
Dette bare lige for at sige, at hvis vi tror på noget i den nye 3F sammenhæng, os gamle RBF'er så må vi ikke undskylde os med letgennemskuelige fraser. Vi kan meget, vi har kunnet meget, men årsagen til at det ikke gik, skal ikke trivialiseres med belejlig henvisning til en konflikt i 1998. Måske vi istedet skulle bruge lidt mere tid og kræfter på lige netop at lære af eksemplet RBF og med den baggrund arbejde for en bedre og bredere fagbevægelse.
I'll be back
