Her ser vi den ultimative politiske konsekvens af moderne tids politik, kan man ikke få ret, skaber man sit helt eget parti. Ikke fordi man er særligt uenig, har fundet på en ny og banebrydende politik. Alene fordi manden er populær og kan trække mange stemmer. Jeg har ikke specielt ondt af De Radikale, de har fjumret rundt og troet, de kunne gå på vandet. Og da slet ikke af de Konservative, der fuldstændigt har smidt håndklædet i ringen for ikke at tirre Pia K og bevare ministerbilerne. Jeg har mere ondt af vort politiske system, der mere og mere ligner individualisters kamp om popularitet. I USA vælger man præsident udfra hans udstråling, i Danmark vælger vi efter, tja hvad?
I virkeligheden er vi vel på vej tilbage til gamle tiders demokrati, hvor parlamentarikerne var valgt lokalt og mere udfra deres magt lokalt end deres partitilhørsforhold. Nu har vi ganske vist store partier, men eksempler som Pia Kærsgaard, Karen Jespersen og nu Naser Khader viser, at betydningen af at kunne se sig selv i centrum af begivenhederne er afgørende og overskygger enhver ideologi, der måtte have været. Ser vi endelig på de store, Anders, Helle, Marianne og Villy, så er de vel først og fremmest personligheder og først derefter politikere, i hvert fald i mediernes og vælgernes øjne.
Og så til den mørkere side af Khader. Frejdigt proklamere ledende erhvervsmænd som Flemming Østergaard, Lars Kolin og Aamund, at de støtter Naser og Ny Alliance økonomisk, sikkert af egen pung, men alligevel. Hvornår har vi sidst set Hr. Møller fortælle, hvem Mærsk støtter økonomisk, eller Novo offentliggøre hvilke politiske tendenser, de søger fremmet med økonomisk støtte. Og da slet ikke på forsiden af alverndens nyheder endog før partiet blev erklæret støttet.
Naser Khaders Dark Force er gået i brechen for hvad, for en mand, for hans popularitet eller for hans evner til at holde Anders Fogh ved magten?
I'll be back
Ingen kommentarer:
Send en kommentar