Vor alle sammens vogter af det danske frisind har været på krigsstien igen. Pastor Søren Krarup er på banen igen med en sammenligning mellem Koranen, Das Kapital og Mein Kampf. Alle tre skulle lede til totalitære styres massemyrderier og frihedsundertryggelse.
Javel, måske det er et par år siden vor landsbytosse sidst har kigget i Das Kapital, det skal han ikke lastes for. Men som jeg husker ungdommens teorier og senere års mere afbalanceret læsning, så er Das Kapital en videnskabelig, økonomisk analyse af den daværende kapitalisme, i sig selv ikke noget revolutionært kampskrift. Måske Krarup tænker på Det Kommunistiske Manifest, jeg ved det ikke, men så havde det været lidt lettere at forstå.
Sammenligningen mellem Koranen og Hitlers rablerier i en fængselscelle er ikke mindre bemærkelsesværdig. Mein Kampf blev ganske rigtigt brugt som ideologisk grundlag for nazismen, men teksten er da vist stadig kun læst af yderst få, da det efter signende skulle være det rene vås. Nazisterne klarede sig så rigeligt uden anden ledetråd end Hitlers taler og lysten til at myrde jøder. I øvrigt på et godt kristent grundlag.
Så er der Koranen tilbage. Her skylder vor præst at fortælle os andre ikke vidende, hvordan den adskiller sig fra vor egen Bibel. Fra hvad jeg har læst spredt i Koranen er opfordringerne til mord, afbrænding af flag og intolerance ikke sådan lige at finde, ligesom jeg tvivler på at stening af kvinder er specielt fremtrædende. Tager man Biblen er myrderierne vel hovedsagelig begrænset til Gammel Testamente (men der findes de vist også til overflod) og intolerancen findes mest i forestillingen om den almægtige Herre.
Hvad de to tekster afgørende har tilfælles er, at de er velegnede til fortolkning. Tågede formuleringer som af troende udlægges som det passer i deres politiske situation. Og så har de én anden ting til fælles. Den almægtige hersker og skaber, Gud, Allah eller hvad han nu benævnes. Enhver tro, eller følgeskab af en sådan almægtig kraft. indeholder i sig selv undertrykkelse, indebærer tab af frihed og tab af den frie vilje. Samt intolerance: min gud er bedre end din gud og derfor er jeg tvunget, pålagt, forpligtiget til at frelse dig. Og skulle frelsen indebære, at jeg først må udslette dig, så sker det i Herrens / Jesus' eller Allahs navn!
Så hvis pastoren var en smule konsekvent var hans oplistning af bøger, der fører til undertrykkelse, startet med Moderen af dem alle, Biblen. Der er vel uden sammenligning myrdet flest mennester i Jesus' navn end udfra samlige andre religioner og ideologier tilsammen.
Men måske drejer hans rablende angreb sig om noget helt andet. Måske han - som så mange andre af den skole - frygter det mest, som han genkender fra sit eget indre mørke, nemlig det totalitære menneskesyn.
I'll be back
Javel, måske det er et par år siden vor landsbytosse sidst har kigget i Das Kapital, det skal han ikke lastes for. Men som jeg husker ungdommens teorier og senere års mere afbalanceret læsning, så er Das Kapital en videnskabelig, økonomisk analyse af den daværende kapitalisme, i sig selv ikke noget revolutionært kampskrift. Måske Krarup tænker på Det Kommunistiske Manifest, jeg ved det ikke, men så havde det været lidt lettere at forstå.
Sammenligningen mellem Koranen og Hitlers rablerier i en fængselscelle er ikke mindre bemærkelsesværdig. Mein Kampf blev ganske rigtigt brugt som ideologisk grundlag for nazismen, men teksten er da vist stadig kun læst af yderst få, da det efter signende skulle være det rene vås. Nazisterne klarede sig så rigeligt uden anden ledetråd end Hitlers taler og lysten til at myrde jøder. I øvrigt på et godt kristent grundlag.
Så er der Koranen tilbage. Her skylder vor præst at fortælle os andre ikke vidende, hvordan den adskiller sig fra vor egen Bibel. Fra hvad jeg har læst spredt i Koranen er opfordringerne til mord, afbrænding af flag og intolerance ikke sådan lige at finde, ligesom jeg tvivler på at stening af kvinder er specielt fremtrædende. Tager man Biblen er myrderierne vel hovedsagelig begrænset til Gammel Testamente (men der findes de vist også til overflod) og intolerancen findes mest i forestillingen om den almægtige Herre.
Hvad de to tekster afgørende har tilfælles er, at de er velegnede til fortolkning. Tågede formuleringer som af troende udlægges som det passer i deres politiske situation. Og så har de én anden ting til fælles. Den almægtige hersker og skaber, Gud, Allah eller hvad han nu benævnes. Enhver tro, eller følgeskab af en sådan almægtig kraft. indeholder i sig selv undertrykkelse, indebærer tab af frihed og tab af den frie vilje. Samt intolerance: min gud er bedre end din gud og derfor er jeg tvunget, pålagt, forpligtiget til at frelse dig. Og skulle frelsen indebære, at jeg først må udslette dig, så sker det i Herrens / Jesus' eller Allahs navn!
Så hvis pastoren var en smule konsekvent var hans oplistning af bøger, der fører til undertrykkelse, startet med Moderen af dem alle, Biblen. Der er vel uden sammenligning myrdet flest mennester i Jesus' navn end udfra samlige andre religioner og ideologier tilsammen.
Men måske drejer hans rablende angreb sig om noget helt andet. Måske han - som så mange andre af den skole - frygter det mest, som han genkender fra sit eget indre mørke, nemlig det totalitære menneskesyn.
I'll be back
Ingen kommentarer:
Send en kommentar