mandag, november 06, 2006
Cultural Learning of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan
Nu er det ikke fordi denne spalte skal udvikler sig til bare anmeldelser, men efter halvanden time i selskab med Borat er det svært ikke at kommentere.
Jeg grinte som en stukket gris, krøllede tær så skoene sprak og var dybt forarget. Alt samme på samme tid, det må da være adelsmærket for en god film?
Men jeg er alligevel i tvivl om hvad det var jeg så. Kan en amerikaner virkelig, for åbent kamera hylde mordet på utallige muslimer eller kan en tribune fuld af rodeeofans klappe af og huje for udraderingen af Iraq?
Tja, i Borat gør de det, tilsyneladende uden den store overvejelse eller betænkelighed. Folkesjælen blottet, eller?
Det er her mit spørgsmål ved filmen nager. I den berygtede sag om Dansk Folkepartis Ungdom og deres tegninger af kameler og personer med langt skæg, dér afsløres den sorte reaktion i visse dele af befolkningen, men hvad siger det om Danmark som samfund? Kan udtalelser, handlinger og meninger, der videbringes til offentligheden uden at personerne bag udtalelserne vidste dette på forhånd eller overhovedet kendte til formålet med eventuele optagelser, kan sådanne "beviser" sige noget om samfundet, bliver vi klogere af at se dem?
I en scene i Borat er vor Kazakstanske reporter ved at lære, hvordan man opfører sig pænt ved et middagsbord. Han bliver behørigt instrueret af en professionel og skal så vise sine evner overfor nogle venlige mennesker. Disse holder høftligt masken og hjælper Borat på trods af at han overtræder alle normer for forståelig opførsel. Vildt sjovt og pinligt at se hvorledes deres tålmodighed strækkes til det yderste langt udover rimeligt for til sidst at briste, da en importeret "luder" slutter sig til selskabet. Men hvem er det der gøres grin med her, den borgerlige middelkalsses forsøg på (misforstået) venlighed overfor en fremmed? Eller bare sjov for provokationens skyld?
Måske er det min rodfæstede afstand til Michael Moore og hans måde at lave film/politik på, der spiller ind i efterbearbejdningen af Korat, måske fordi jeg ikke synes filmen spiller med åbne kort. Men, tag ikke fejl. Borat er en facinerende film og afdækker glimt af et samfund, USandA, og ikke alle dele af dette glimt er lige rare. Jeg havde det sjovt i filmens 90 minutter, men jeg kan egentlig ikke lide måden og håber ikke, jeg blev klogere på USandA
I'll be back
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar