Kære Birthe Rønn

Der var en gang for ikke så længe siden, hvor du for mig stod som en hæderskvinde. En af de få, der turde stå fast på principper, en af dem, der satte respekt og medmenneskelighed over umiddelbare gevinster.Men se dig nu. Flankeret af løjtnanterne fra DF som dine vagthunde. Ikke dig med dem i snor, men dig som gidsel for den sorteste menneskeforagt. OK, der er noget der hedder politisk nødvendighed, noget med at ofre lidt for at sikre det større hele. Men hvad var det du ofrede -din egen selvrespekt, tror jeg. Og hvad vandt du? At DF ikke væltede regeringen, at Pia blev tvunget til at acceptere EU virkeligheden og EF domstolens betydning. Hvad fik DF? Jo lov til at spille på den laveste frygt for burokraterne fra EU, fik vand på deres nationalisme mølle. At kontanthjælpsmodtagere fik det sværere end nu (man troede ikke det kunne være muligt) og det blev endnu sværere at blive dansk statsborger (så selv pæredanske 2. g'ere ville dumpe).

Jeg synes din handel er sølle. At du har solgt dig for ingenting, ja vel nærmest har ladet dig voldtage af Pia og Co, måske fordi Anders bad dig om det, men alligevel. Der var dengang, hvor du turde sige Anders imod, hvor du havde dine meningers mod, alt det er nu væk for en minsterstol. Trist at opleve og trist at se en af sine idoler udmyge sig selv på den måde.

I'll be back

Anna

Velkommen til verden, sådan lød en af fortidens landeplager med drivende dansk sentimentalitet. Men at se mit barnebarn, Anna nænsomt hold af den stolte fader, det er stort og pludselig skifter verden karakter. For mig, for Rune og for Linda. Med Anna følger diktaturet, farvel til friheden, farvel til selv at kunne planlægge sin tid, sit arbejde og sin økonomi. En lille ny som Anna er en udfordring for hendes forældre, men også for hendes farfar. Godt nok er jeg stolt som en pave over titlen, men den minder mig også om at medens Anna er på vej ind i manegen, er jeg på vej ud.

Sjovt er det nu at stå med sådan en lile størrelse igen, havde næsten glemt hvor ubehjælpsomme de kan være, hvor små og hvor krævende. Sjovt også at jeg egentlig godt kunne huske hvordan det nu var man holdt, at hovedet tilsyneladende ikke sad fast og at hun lå godt med hovedet over min skulder. Det er da trods alt næsten 30 år siden jeg sidst sad med en helt nyfødt og tænkte tanker om hvilket liv, der nu lå foran hende og for mig selv.

I'll be back

Long time, no see

Tiden er gået, månederne løbet. Interessen har været vendt indad - eller rettere sagt mod lyset og varmen-kærlighed og barnebarn. Nu lader det til at efteråret melder sig med mørke og afsagn. Så mon ikke der nu bliver lidt inspiration til sure opstød, refleksioner og beklagelser igen.

Desværre!

I'm back