Dræberskovsnegle eller skovsnegledræbere fra Hjemmeværnet

Citat:

"Herligt fordomsfuldt og munter skovsnegle-indlæg du har begået, Henrik! Nu er du jo næppe tilhænger af at Danmark skal have et militært forsvar, så din uvidenhed og nedladene tone er ikke uventet.At danske soldater deltager i militære operationer i Irak og Afghanistan er næppe din kop te.Men til din orientering så er nogle af de skarpeste soldater, der har været indsat i Irak faktisk fra hjemmeværnet. Efter en længerevarende specialuddannelse ved Jægerkorpset blev soldater fra Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) - dengang under navnet: Patruljekompagniet - udsendt i 2006 til at beskytte udenrigsministeriets personel i Bashra. Siden hen har personel fra SSR været udsendt på personbeskyttelsesmission i Irak flere gange. Jægerkorpset har sagt god for soldaterne fra SSR, så det kan godt være at DU griner, men det gør Jægerkorpset altså ikke - og med fare for at fornærme dig, så har jeg større tillid til deres vurdering af hjemmeværnets soldater, end dine fordomme og gentagelser af koldkrigs-latterliggørelsen: Bare roligt Henrik, russerne kommer ikke længere og befrier dig, så du behøver ikke svine hjemmeværnet til længere!

Underskrevet af Anonym.

Sådan lyder et indlæg som forleden tikkede ind som reaktion på et af mine rigtigt gamle indlæg, jeg synes ikke det fortjener at stå alene og gemme sig der, når nu det er skrevet og ment for ganske få dage siden. Og så kan jeg rigtigt godt lide den med skovsnegleindlæg. Et herligt udtryk.

Men naturligvis også et svar herfra.

Mit kendskab til Hjemmeværnet indskrænker sig ganske rigtigt til de tilfælde, hvor de står og dirigerer trafik ved større begivenheder, iført for store uniformer, en hvid træpind og et armbind. Ikke just skræmmende og ikke just noget argument for hvorfor Danmark skal have et Hjemmeværn. Men vor desværre anonyme ven oplyser, at eliten er godkendt af Jægerkorpset som dygtige soldater. Fint nok. Men det er da ikke noget argument for at de skal udsendes som soldater til Irak. Ordet siger ligesom det hele, Hjemmeværnet, altså at værne hjemmet, dvs. værne nabogården, jernbaneoverskæringen eller Superbrugsen, eller for den sags skyld Brøndby Stadion. Så har vi soldater, værnepligtige som professionelle, til at værne mere bredt, føre krig hvor regeringen nu mener, der skal føres krig for fred og fordragelighed. Til argumentet om at Danmark bruger eller brugte disse specialtrænede hjemmeværnsmænd (og kvinder?) til at beskytte vore diplomater må jeg blot minde om at et vist amerikansk beskyttelsesfirma, med samme opgaver, her for nylig fik vist slagkraftige beviser for deres effektivitet og professionalisme.

Jeg tror faktisk, sådan nogenlunde seriøst, at vi ville have gjort mere nytte i Basra og omegn, hvis vi have gjort, som jeg beskrev i mit oprindelige indlæg. Det er jo de færreste der blir dræbt af et godt grin og det er svært at tænde for vejsidebomben, medens man rystes af latterkramper.

Og ganske rigtigt gættet, jeg ligger ikke længere og frygter at Russerne kommer og befrier mig, det gjorde jeg engang, måske unødigt. Men hellerikke den gang kunne jeg se den store fidus i disse natlige hjemmeværnstræf med forsyninger fra nærmeste Brugs. Omvendt giver det anvendte foto, skamløst hugget fra Hjemmeværnets egen hjemmeside, indtryk af en vis John Wayne attitude, som måske kan virke afskrækkende. - I hvert fald overfor den lokale brugsuddeler!

I'll be back

http://rasmus-modsat.blogspot.com/2006/04/hjemmevrnet-til-irak-og-afganistan.html

Barcelona, Barcelona

Netop hjemvendt fra tre dage i Barcelona og stadig med fornemmelsen af sol og lethed i hovedet. Barcelona har for mig i årevis været ensbetydende med fodbold, Ronaldinio, Messi, E'to og Deco tilsat lidt Freddy Mercury og svulstig operadiva. Derudover var der intet i mit beredskab, der gjorde byen til noget særligt. Men det blev ændret, da vi ankom sent om aftenen og gik den første tur rundt i den gamle bydel. Mange mennesker på gaden, stemning og summen af aktivitet.

Dagen efter gik turen til Gaudis mystiske katedral og Gruel parken lidt oppe af bjergsiden. Aften med Tapas, rødvin og hovedet fyldt af indtryk. Lørdagen gik i bogstaveligste forstand med at gå byen tynd. Først til havnen, så var der pludselig et Middelhav med surfere, derefter tovbanen, en tovbane til, en mægtig fæstning og udsigt ind over byen. Alt sammen i fineste vejr, men klar luft og 15-20 grader i solen.

Søndagen gik med besøg i Gaudis fantastiske hus, hvor man nærmest følte sig hensat til et koralrev. For så at slutte med frokost i eftermiddagssolen i havnen. Igen i varmende solskin.

Og når man så oplever alt det i selskab med en dejlig kæreste, så sidder jeg tilbage med en rigtig god oplevelse fra 3 dage i Barcelona - uden Camp Nou.

Se vore fotos her: http://picasaweb.google.dk/HHalbum/BarcelonaDecember2007

I'll be back

Katten i sækken

Det forlyder nu at Politiet og PET putter deres fangede terrorister i sorte sække, eller at i hvert fald de putter deres hoved deri. Naturligvis ikke som torturmiddel, men for at beskytte politimændene, kollegerne og så for at kunne bevare beviserne. Det er vi mange, der er meget glade for at høre, altså det med at det ikke er ment som tortur, eller blot moderart fysisk pres, for det er vi jo modstandere her i Danmark. Jeg er fuld tilhænger af at vore venner fra Politiforbundet ikke udsættes for unødig risiko ved deres job, jeg er jo trods alt arbejdsmiljøkonsulent, så OK for det. Måske det ligefrem står i deres APV, at ved anholdelse af farlige danske terrorister skal man beskytte sig ved at iføre den mistænkte en sæk eller pose. Måske PET i virkeligheden tager størst muligt hensyn ikke blot til kollegerne, men også til den anholdte terrorist. Iført hætte, høreværn og håndjern så er risikoen for at den anholdte af bar terroristisk galskab påfører sig selv ubodelig skade vel også mindre, det er i hvert fald sværere at slå sig selv i hovedet med en mur, hvis man ikke kan se hvor muren er.

Så helt fint med de hætter og en hver sammenligning med de hætter og metoder der bruges i Irak eller Afganistan og da slet ikke Guantanamo er naturligvis udtryk for en dybtliggende antizionistisk, fundamentalistisk og antiamerikansk vrangforestilling.

I'll be back

Ps.

På sammen måde er en sammenligning med tørklædeforbuddet ved autonome demonstrationer også udtryk for dyb og ubegrundet mistro til det åbne og tolerante danske system.

Noget for noget ?

Vi kan vel alle huske figuren Gollum, om ikke andet så fra filmatiseringen af Tolkiens fantasier. Jeg har egentlig aldrig brudt mig særligt om de tykke bøger eller de næsten lige så lange film, bøgerne kedede mig og filmene virker ufrivilligt komisk på mig selvom slagcenerne er flotte. Tolkiens univers er ærkereaktionært, det handler om at bevare, ikke om at skabe noget nyt. Ringen er en trussel med ligevægten og mod fremtiden. Tolkien ville have kunnet tale godt og fortroligt med Dansk Folkeparti's kærnevælgere.

Men her forleden kom jeg til at tænke på at Gollum i virkeligheden er den mest interessante person.

Orkerne er ubegavede og onde, mest ubegavede og for at bortveje en hver tvivl er de tilmed grimme. Sauron er bare ond og vil noget så kedeligt som verdensherredømmet, gab. Hvad så når han har vundet? Sidde og mindes de gamle slag rundt om pejsen? Nej vel. Gandalf er så god at det halve kan være nok og i øvrigt en sløj trolmand. Og så er der jo Frodo og de andre hobitter. Lidt pudsige med deres store fødder, mens ellers ret så endimensionelle. Men Gollum, ham er der noget i. Han er dobbelttydig, han er splittet mellem begær og tjenstvillighed, mellem drømmen og virkeligheden. Han har som noget udlevet sin drøm, er blevet et med drømmen om Ringen i en sådan grad at han fysisk er reduceret til et vrag, en mellemting mellem et firben og et menneske. Gollum er personen, der har sat alt til side for at nå sit mål, han har tilladt sig at drømme og at gå enøjet efter drømmen. Men altså uden helt at slippe, uden helt at miste sin menneskelighed eller sin samvittighed. Han kunne være Oppenheimer, der drømte om at opfinde atombomben, men som aldrig slap tvivlen på om det han gjorde var rigtigt. Han kunne være en Lenin, der skabte Sovietstaten, men til sidst frygtede dens konsekvens. Gollum kunne være en moderne genforsker, der kan se sit værk ændre verden, men frygter til hvad. Uden Gollummer tror jeg ikke mennensket havde udviklet sig væk fra aberne. Som Gollum drømmer vi om Ringen og ændres som konsekvens heraf, men uden underkastelse for begæret så forbliver drømme sæblebobler og vil ikke forandre noget som helst. Men i Tolkiens univers, der fortæres man af for stort begær, der er begær farligt og Gollum må styrte i Helvede for at hobitterne kan bestå.

Og moralen: Flyv aldrig højere end vingerne bær'!

Bvadr. Uden at turde leve efter drømme finder vi aldrig ud af hvor højt vingerne bærer og dermed ingen forandring.

I'll be back