9/12

Mandag var 9/11 og femårsdagen blev behørigt fejret i USA og mindet verden over. Sjovt nok var der ikke mange reportager fra Afganistan og da slet ikke fra Irak, der om nogen har måttet betale prisen for historiens mest vellykkede terroistangreb.
Men i dag er det så 9/12 og verdenshistorien skal gå videre. I Irak som i USA og i Danmark. Over there deler befolkningen sig tilsyneladende i tre lejre, dem der mener at Bush/Big Business og/eller jøderne stod bag, dem der siger at supermagtens sikkerhed fortsat er truet og forsvares bedst i Irak og så dem, der bare vil se at komme videre, få tropperne hjem fra Irak og undgå for store indgreb i den personlige frihed.
Til gengæld har vi her i hjertet af velstanden, tolerancen og den gensidige forståelse fået vore helt egne "homegrown" terrorister, heldigvis ikke så proffe som Bin Laden eller dødssøgende som diverse brigader i øvrige dele af verden, men farlige nok alligevel.
Som modtræk kræver Dansk Folkeparti mere TV overvågning i Voldsmose, man må formode at meningen er at fange terrorister, medens de står på gadehjørnet og blander kemikalierne! Farligere er nok tendensen til at sige dem om muslimer og muslimernes tendens til at trække sig tilbage til parrallelsamfund.
I min sikkert naive og verdensfjerne sæbeboble tror jeg at det eneste svar på vores hjemmedyrkede terrorister er ikke at gå i panik, gøre endnu mere for at integrationen skal lykkes og i øvrigt prøve at snakke fornuft med så mange som muligt.
Så det er hvad jeg vil gøre her fra den 12. september.

I'll be back

Mordere på TV

Forleden viste TV et program om israelske piloter og deres oplevelse af rollen som statsautoriserede mordere for regeringen. Mordere er naturligvis min betegnelse, ingen regering har officielt ansat mordere og det er vel de færreste, der præsenterer sig selv som morder. Ikke desto mindre fløj de rundt og myrdede/henrettede/eksekverede diverse personer, som blev udpeget for dem som Hamas medlemmer, terrorister eller lignende - og nogen gange ramte de ikke kun målet, men diverse formodentlig uskyldige "bystanders".
Et par ting fra programmet hænger særligt fast.
Den ene af piloterne, der fløj Cobra helikoptre som er særligt velegnede til at skyde efter enkeltpersoner, biler og enkeltvinduer, fortalte temmelig gribende om sine overvejelser, om hvordan han nogen gange undlod at skyde af frygt for at ramme andre og om sine tanker overfor de uskyldige ofre, der uundgåeligt røg med. Bestemt et sympatisk og varmt menneske. Og så var han ovenikøbet børnelæge bl.a. med palestinænsiske patienter. Den ene dag mer eller mindre kolblodig myrdnende redskab for regeringens politik, den næste dag varm og engageret børnelæge. Gad vide hvordan han selv får det til at hænge sammen oppe i hovedet?
Den anden ting der stadig rumsterer fra TV udsendelsen var at ham børnelægen/bødlen eller bødlen/børnelægen på trods af sine helt entydige dybe moralske problemer med sin rolle som morder alligevel valgte at blive ved. Overfor ham stod en række andre kamppiloter, der havde valgt at sige fra. De havde skrevet under på en henvendelse til regeringen om at de til en hver tid stod til rådighed for forsvaret af Israel, men at de nægtede at bombe tilfældige mål i de besatte områder. Disse piloter, var det en 50-60 stykker, var omgående blevet smidt ud af IDF og dermed nægtet den rolle som forsvarere af deres hjemland som man må formode de i høj grad havde viet deres hidtidige liv til. Men for dem havde rollen som statsansat morder været for meget. Deres moral kunne ikke forenen rollen som morder med rollen som selvstændigt tænkende menneske. Og, må man formode, de mente ikke at konflikten med palestinænserne kunne løses med bomber og missiler.
Hvor var det godt at se, at selv i de mørkeste kroge findes der omtanke, empati og moral.

I'll be back