søndag, juli 02, 2006

Henrik som potentiel terrorist?

Er der noget, der ku få mig til at blive terrorist er det Israel og landets politik overfor palestinænserne. Tænk sig engang, for at finde en kidnappet soldat er det nødvendigt at sprænge centrale broer i Gaza i luften, fængsle en lovligt valgt regering, bombe regeringskontorer og ødelægge elforsyningen. Ligesom det åbenbart er helt OK at henrette, hvad Israel udnævner til Hamasterroister, ovenikøbet uden at tage hensyn til at henrettelsen ofte også rammer helt uskyldige, tilfældige personer, der er så uheldige at være i nærheden, når henrettelsen finder sted per F-16 eller Apache helikopter.

Israel, som konsekvent benægter ethvert ansvar for begivenhederne. Det nuværende angreb skyldes udelukkende Hamas, angrebet på tranden i Gaza dræbte ingen uskyldige børn, det gjorde nedgravede miner, der tilfældigt sprang i luften ligesom det var vildfarne Hamas rakketter, der ødelagde elværket.

Israel, der afviser enhver kritik som antisimitiske og til enhver tid trækker på spøgelset fra udryddelseslejrene. Israel som ganske uden blusel afviser al dialog med den lovligt valgte regering i Palestina, først fordi den ikke magtede at stoppe terroren og nu fordi det er Hamas, der har befolkningsflertallet bag sig.

Israel, der slet ikke behøver at bekymre sig om omverdenes dom, landet kan trække på ukritisk støtte fra USA, på en stærk og selvsikker international lobby, der undertrykker ethvert tilløb til kritik og ikke mindst på en presse, der insisterer på at betragte Palestina, og store dele af hele mellemøsten konflikten, gennem Israelske briller - med stel, optik og øjendråber fremstillet i USA.

Israel ku få mig til at blive terrorist, som ikke andet kan! Israel gir mig lyst til at stille mig op i Knesset med bomber, knive, våben og kræve at blive hørt og kræve, at staten Israel begynder at opføre sig voksent og ansvarligt.
Men så er det jeg kommer i tanker om, at der jo er trængsel nok her i forvejen. For hvert barn der dræbes, for hver levevej, der blokeres, for hvert håb, der slukkes vokser desperationen blandt palestinænserne, respekten for liv svækkes. Så længe presset består vil der være villige nok.

Og så lige til alle forargede og til jer i efterretningstjenesterne:
Jeg ved godt at vold ikke dur, at vold, selv nok så forståelig vold er det endelige fallit. Vold avler alene mere vold. Jeg ved det, du ved det som opmærksom læser og som god magelig dansker ender jeg ikke som terrorist.
Men er det ikke netop den stærkestes pligt at gå i spidsen og afvise at løse konflikter med vold, netop fordi man er den stærkeste? Er det ikke lige netop dér, Israel, med lige netop dette lands særlige baggrund, begår sin virkelige forbrydelse?

Jeg er ikke specielt kristen, men det gamle budskab om at vende den anden kind til trænger sig på, når man ser på begivenhederne i Mellemøsten. På Israels stadig mere desperate kamp mod fred, på USA hykleriske korstog for demokrati (for demokrati læs "oil")
Den anden side er ikke for køn og har bestemt ikke rent mel i posen, jeg ved det godt. Der er i den grad brug for mere medmenneskelighed og færre diktatorer. Men hvad er bedre for en diktator end en ydre fjende; banalt og trist.
Men måske, hvis nu den ydre fjende trak sig ti skridt tilbage, måske så den gjorde det lidt sværere for dikatorerne og måske gjorde det lidt sværere at tage skridtet over til terrorismen.

I'll be back

Ingen kommentarer: