Nu blir politik sjovt igen

Birthe Rønn som integrationsminister, som embedsmand for en politik dikteret af Pia K og folkedybets mørkeste afkroge. Ja, værre endda. Som integrationsminister og kirkeminster med de to præstefætre på bagsmækken, tidehverv og fundamentalisme hånd i hånd. Lys mod mørke, Oplyst tolerance mod middelalderligt sortsyn. Humanisme mod intolerance. Ja, sjovt blir det at følge den kamp. Tør man gætte på en vinder?

Og så er der jo vor nye finansminister, Lars Løkke Rasmussen. Nu ikke længere betroet kommunerne og sundheden, men selveste rigets finanser. Hvordan mon det går, Lars Løkke har jo indgående erfaring emd at køre Frederiksborg Amt i sænk økonomisk. Nogen mener i en grad så det var en hovedårsag til Kommunalreformen...Mon han er bedre nu eller var amtsborgmesterposten bare et Trial run, før han slipper sig selv løs på hele samfundsøkonomien? Interessant!

I'll be back

og hvad så?

Det var så det valg. Resultat; Pia K styrket, Socialdemokraterne svækket. En ny periode med diskrete angreb på offentligt sygehusvæsen, mere mistro til offentligt ansatte, rum for mishandling af asylansøgere og så formodentlig lidt skattelettelser hist og her - det får jo os alle til at ville arbejde mere! Trist og ærgerligt, men næppe nogen katastrofal begivenhed og næppe et resultat, der vil ændre fundamentalt på andet end mit humør. For fanden da, man kunne ønske sig en anden befolkning, nogle bedre talenter til at støtte Helle T og nogle lidt mere krigeriske og dybdegravende journalister til at pille glansen af V. Mest af alt kunne man ønske sig, at mit eget parti Socialdemokraterne fik andet at byde på end Helle og Mette. Både nogle flere stærke og synlige personligheder, men mest nogle politikpunkter, der ikke alene er formuleret i forhol til regeringens. Skulle jeg byde ind, så kunne temaet være uligheden, ansvaret for dem der ikke har råd til nye fladskærme, dem der er tvunget til at bruge offentlige hospitaler og alle dem, der betaler prisen for det opskruede tempo på landets arbejdspladser.

Som jeg kender mit eget parti er det næppe tilfældigt, at vi fortsat går tilbage, på trods af Helles fremragende indsats. Svaret ligger nok i de lokale partiforeninger, hvor dem jeg kender har ophøjet sig til pensionistklubber og aktiviteten lagt over til den centrale partiorganisation. Hvor banalt det end lyder, så vindes næste valg ikke af Helle eller lignende mediestars, men af partiforeningerne - og det er vor virkelige svaghed.

På forunderlig vis lykkedes det os i Brøndbykredsen at få valgt vor kandidat Sophie Hæstorp, det havde hun fortjent og godt for hende og os, der kan bruge typer som Sophie i folketingsgruppen.

I'll be back

Olle

Sådan ser en virkelig engageret person ud. Olle arbejder for det store forsikringsselskab if, nærmere betegnet på et center for brnadbekæmpelse, eller rettere sagt forebyggelse. På cnetret, der ligger lidt uden for Oslo viser man firmaer, grupper og altså det danske Søfartens Arbejdsmiljøråd hvordan brande opstår, hvor farlige de er og hvor let de kan undgås. Men det er slet ikke historien her. Istedet gælder det stedets initiativtager, den nu pensionerede, men stadig uundværlige Olle. Sjældent har jeg været så heldig at opleve en person i den grad brænde igennem (dårlig vits). Han nærmest boblede over af glæde ved at få lov til at formidle sit budskab, hyggede sig ganske åbentlyst ved at fortælle og kunne have blevet ved i dagevis - uden at vi andre var blevet trætte af at høre på ham. Der var tale om ægte entusiasme og en enorm evne og vilje til at få sit budskab igennem. En fantastisk oplevelse i siog selv. Når den samme gælde og begesjtring helt åbentlyst lyste igenne fra centrets øvrige ansatte og ikke mindt gav sig udtryk i en smittende humor i gennemgangen af de forskellige brandmuligheder, ja så kom jeg og vist hele gruppen afsted fra besøget i fineste humør. Ikke dårligt klaret af en Nordmand.

Se mine brandvarme fotos her:

http://picasaweb.google.dk/HHalbum/OsloNovember2007

I'll be back

Velfærd

Forleden var der et indslag i en af TV aviserne, hvor de viste en før og nu sitiation med en ældre dame og hendes rengøring ved sidste valg og nu. Damen var en sød og rart udseende 85 årig, tilsyneladende boende i en pæn lejlighed, veludstyret og velholdt. Indslaget viste at hun ved sidste valgkamp havde problemer med sin rengøring. Der var 3 ugen mellem hvert besøg og skærmen viste ganske rigtigt nullermænd og støv på reolen. Siden havde hun fået rengøring hver 14. dag og nullermændene var væk. Godt for hende og hendes rengøringshjælp.

Men er det virkelig det velfærdssamfundet drejer sig om, virkelig det som politikerne skal konkurrere på at love mest muligt om?

For det første, hvad forhindrede damen i at tørre støv af selv, hvis den smule støv generede hende. Var hun for svag til at gribe en støvekost og lige gå efter under bordene eller tage toiletbørsten og lige skrubbbe efter hvert besøg? Det er muligt at hun vaar multihandicappet, men det fremstod ikke sådan. Men ligegyldigt hvad årsagen var til at hun ikke var tilfreds med sin rengøring, så er det vel næppe en kærneopgave for kommunen?

Og så det andet. Hvad er det for et samfund vi tilbyder når der helt åbenlyst drives rovdrift på hjemmehjælperne og rengøringshjælp. Det er grupppen med størst nedslidning og størst utilfredshed med jobbet. Måske en af hjælpemulighederne er at sætte en mere rimelig standard for hvad man kan kræve af sin kommune. Måske nogle lokalpolitikere og nogle højtlovende folketings ditto skulle have mod og mandshjerte (gerne i en kvindekrop) til at sige højt, at der altså må prioriteres. At det er vigtigere at få folk i bad end at få tørret støv af. At det er vigtige at hjælpe dem, der ikke har evnerne end at hjælpe dem, der tilsyneladende selv har overskud.

Jeg mener, hvad er politik og hvad er politikernes ansvar? At prioritere, at vælge mellem forskellige muligheder udfra et ansvar for helheden, ikke?

I'll be back