Politik og forudsigelig kedsomhed

Lige nu går valgtrommerne, spørgsmålet er ikke om, men hvornår han udskriver valget. Og al almindelig fornuft synes afblæst. Mit eget parti udlover rettigheder til borgerne, en masse af slagsen, Anders Fogh det samme, men med andre ord og 50 milliarder på kant. Bent B lover skattelettelser og Connie snakker om grønne afgifter. Pia er ikke tilfreds, men hvis nu pensionisterne og plejepersonalet, så måske alligevel. Margrethe vil bare gerne ind i varmen. Naser er lykkelig, for nu behøver han ikke have en egen politik, han skal bare kommentere de andres så kan han ellers leve på populariteten. Tilbage er SF og Enhedslisten, der bare er sure og vil trække Socialdemokratiet til venstre. Til venstre for hvad, må man spørge, venstre med stort eller lille V?

Kan man ikke tillade sig et lettere verdensfjernt suk og antyde, at det ikke rager mig så voldsomt, selvom det da bestemt burde optænde mig af den hellige ild og kampgejst.

Jeg hører til flokken, der vrider tæerne af led, hver gang Pia K eller nogle af hendes kompaner toner frem på skærmen eller i avisen. Er umådelig træt af Anders Fogn og hans afvisning af en hver form for politisk debat. Træt af Helles tilsyneladende manglende mod, til at foreslå egentlige ændringer. Socialdemokraterne tror pt. at regeringsmagten ligger hvor Venstre står, blot med nye ansigter. Og jeg er ved at brække mig over de radikales holdningsløse leflen for hvem, der tilbyder mest.

Hvad så, blive hjemme, slukke for TV'et eller gøre min borgerpligt i partiet. Det ender nok med det sidste, om ikke andet så for at vise, at vi stadig er her.

Og så har jeg et lille familiært problem, min søn er kandidat for de Radikale, mener noget af det partiet går til valg på og er i øvrigt en ganske fornuftig fyr, når det altså ikke lige drejer sig om valg af politisk parti. Så jeg kan da altid følge med i hans valgkamp og heppe lidt fra sidelinien. Så hvis du bor på Frederiksberg og kunne finde på at stemme radikalt, så er der her et ikke helt umuligt bud.

Du kan finde ham her, http://www.radikale.dk/CMS/forside03.aspx?SiteID=4340, men lad være med at sige, du havde det fra mig!

I'll be back

Ud at flyve med de skøre

Forleden undte jeg mig den oplevelse, at bruge en dag på at flyve frem og tilbage til Göteborg i en DC-3 fra 1944. Totalt nørdet og totalt sjovt. Jeg har i en årrække været medlem af DC-3 Vennerne, en forening der holder en gammel DC-3, osse kendt som C-47 eller Dakota. Flytypen er velkendt og der er verden rundt heldigvis en del, der stadig flyver. Det var så anden gang, jeg undte mig en tur og sikke en oplevelse. Ikke nok med at man sidder langt bedre, der er plads til ben og bagdel, man ser bedre ud og ser mere fra 1000 fod end fra 30.000 fod. Men det bedste er stemningen, følelsen af at være del af en makanisme, der næsten har sin egen sjæl. Og så lykkedes det de gamle Douglas ingeniører at skabe en smuk flyvemaskine, med elegante linier og karisma.

Målet for flyveturen var nu hellerikke uinteressant. Tilbage i 50'erne gjorde svenskerne en masse for at forsvare deres neutralitet. Et af tiltagene var underjordiske flyvepladser og den ved Säve udenfor Göteborg er den bedst bevarede og vist også største. Her havde man boret sig ned under et lokalt bjerg og lavet plads til op imod 75 kampfly. Så kunne russerne bombe med atomvåben og hvad ved jeg. Når skyen så var drevet væk, åbnede de porten og flyene var klar til at køre op og kæmpe videre. Et kæmpeprojekt, 22.000 m2 tunnel med al den tilhørende infrastruktur. Så vidt jeg ved, skulle der være 4 tilsvarende anlæg andre steder i Sverige. Man kan sige at svenskerne tog deres neutralitet alvorligt, dengang i den kolde krigs tid. Man kan også sige, de var totalt urealistiske - hvad var der at forsvare, efter at bomben var kastet? Men sådan tænkte de nok ikke dengang. Ihvertfald var den underjordiske flyveplads et godt eksempel på, hvad man dengang opfattede som eneste alternativ til Nato. Ikke underligt at vi i disse dage også hører, at svenskerne helt op i tresserne arbejdede med at udvikle egne atomvåben. I sandhed en helt anden tilgang end hvad vi valgte i Danmark.

Se fotos'ene her http://picasaweb.google.dk/HHalbum/MedDC3TilGTeborg14August2007

I'll be back

90 år

Hvem skulle tro det, frisk og frejdig og så 90 år gammel d. 6. august. Imponerende og glædeligt at jeg sådan kan opleve min mor som åndsfrisk, fuld af gå på mod og med humør, selvom billedet fra dagen ikke viser det helt. Bevares det er skidt med synet, øjnene holder ikke til krydsogtværser mere, og det kniver med at se ting tæt på. Konditionen er hellerikke hvad den har været, men ellers...
Vi holdt selve dagen med den nærmeste famile, hun stod selv for det hele og vi havde en rar dag i Rørvig. Et par dage før var der fest for venner og den lidt mere udstrakte familie. Stor frokost for mere end 30 mennesker. De fleste kom fra langt fra for at fejre min mor. Der var et par næsten lige så gamle og så alle generationer helt ned til de helt små. Alle kendte de min mor som hende, der altid var der, reserven, der kunne bruges, når egne forældre ikke slog til. Alle holder de kontakten ved lige og kommer mere eller mindre jævnligt på besøg.
Flot gået Mor
I'll be back

Ingenting, uden noget på

Jeg har ikke meget tilovers for Naser Khader, indrømmet. Der er et eller andet ved den politiker, der provokerer mig. Det er nok dybest set et ubehag over at popularitet er så billigt til salg. Har Naser nogensinde præsteret andet en at være den pæne muslim, svigermors drøm. Ikke så anderledes så det gør noget, men alligevel lidt spicy, så det kan vække interesse i det brede mellemlag.

Og det kan man så bygge et parti på, ovenikøbet er parti som pt. får opbakning af mellem 4 og 5% af vælgerne. Men hvad har de at sige. Jo skatten på arbejde skal ned, hvordan ved ingen. Vi skal være lidt mere venlige overfor flygtninge og indvandrere, men partiet tilslutter sig 24 års reglen. Sådan går det deruda. Små pip, som de andre partier allerede har i deres politik, intet nyt, intet provokerende, intet man kan slå sig på og forholde sig til. Jo altså, nok er nok. Pia K har for megen indflydelse, men derfor kan vi da godt samarbejde med hende, sådan skal det ikke være!

Det er muligt Naser Khader står for noget, men så holder han det hemmeligt. Det er muligt hans parti kan mindske Pia K's indflydelse, men det ser mere ud som om Ny Alliance bare har til opgave at sikre Anders Fogh fire år mere i regeringsstolen. Bør vi vente i spænding på partiets udmeldingner om en ny politik? Tja, jeg holder i hvert fald ikke vejret.

Og så er der hele ideen bag hans ejendomsret til partiet Ny Alliance. Et nyt, moderne parti, altså bare lige til medlemmerne kan læse, at det er ledelsen, de tre musketerer, der bestemmer. Det er OK med medlemskontigent og støtte, et par gode ideer til politik er vel hellerikke at foragte, men tag ikke fejl, der er Naser og Co, der bestemmer og sådan skal det bare være. Sjovt nok er det eneste parti, der har en lignende, "moderne", struktur ingen ringere end Dansk Folkeparti.

Så ja, det er ganske vist. Kejseren har jo ikke noget tøj på.

I'll be back

Irak, endnu engang

På vej til Jylland hørte jeg et spændende interview med en irakisk flygtning her i Danmark. En kvinde som først i firserne måtte flygte først til en partisantilværelse i Kurdistan og senere efter et giftgasangreb flygte videre over et ophold i Moskva til Danmark. En frygtelig og gribende historie, men også en historie, der efterlod et par sildeben i halsen.

Hendes søn havde hun oprindeligt måttet efterlade, men fik så efter vist 15 år kontakt til ham igen og fik ham familiesammenført til Danmark. Han er imidlertid for irakisk og vælger et par år efter at flytte hjem igen. Han vælger altså Saddams Irak frem for vort trygge Danmark. Efter befrielsen/besættelsen prøver han på at samarbejde med det nye styre og amerikanerne. Han bor i Bagdad, men har nu opgivet af frygt for fundamentalisterne/terroristerne og vil så nu bruge sit danske statsborgerskab til at komme på ny til Danmark.

Et andet sildeben var da kvinden fortæller om sine oplevelser fra to besøg i Bagdad efter krigen. Første gang føler hun sig vældigt godt tilpas og glad. Anden gang et par år senere skal hun arrangere sønnens bryllup. Nu er situationen helt ændret. Hun tvinges til at gå med tørklæde og strømper, musik og sang er forbudt og hun må hyre bevæbnede vagter for at sikre at brylluppet kan afholdes med den traditionelle pomp og pragt.

Sidste sildeben var da intervieweren spørger hende om hendes vurdering af, hvordan hun ser på hvornår der kommer demokrati i Irak. Hun svarer ikke andet end med en henvisning til at det vil tage mange år og at begrebet demokrati vist ikke stod helt krart for flertallet af irakere. Og så siger hun at det er for dårligt, at vi danskere først deltager i en invasion, og så nu forlader den synkende skude (min oversættelse). Hendes opfattelse var vist, at når vi nu var gået ind, så måtte vi blive og gøre den nødvendige indsats til forholdene var i orden.

Hendes ord sad fast i halsen på mig på den lange biltur frem og tilbage til Bjerringbro, godt at der stadig i P1 kan være udsendelser, der kan provokere og vække tvivlen.

I'll be back

Retur fra Azorerne og hjem til Pia K

Just hjemkommet fra en hurtig tur til Azorerne. Lige midt ude i Atlanterhavet, to timers flyvning fra den spanske halvø, men ellers meget som resten af EU, med enkelte undtagelser, heldigvis. Naturen er fantastisk, vejret er perfekt og fiskeriet er vel som for mange hundrede år siden. Et rigtigt mandeerhverv for rigtige mænd - jeg så i hvert fald ingen fiskende kvinder. I øvrigt var det påfaldende at mændene stod rundt omkring og brugte timer på at snadre med store håndbevægelser og indforstået mimik. Kvinderne derimod, var næsten usynlige. Enkelte kvinder sad på dørtrin eller hang ud af vinduerne, men ellers var de usynlige (Ja lige med undtagelse af de indkøbende kvinder i supermarkedet, de fyldte tilgengæld også på alle måder!)

Hovedøen er præget af gamle vulkaner og deraf følgende dramatiske landskaber, godt med sol og regn og så har de tilsyneladende gjort god brug af EU midler, øen virkede meget velstående, også mere end hvad den begrænsede turisme og så fiskeriet synes at kunne berettige til.

Jeg så hvaler, delfiner, flyvefisk, fugle blæksprutter og en masse andet spændende. Og så var der en frygtelig masse teenage tøser i ikke meget tøj at kigge efter (kun kigge!) så alt i alt en spændende uge midt i Atlanten.

Se billederne her http://picasaweb.google.dk/HHalbum/IlhaVerdeJuli2007

Og så kommer man hjem til lille Danmark, hovedhistorien er Pia K, der nu har udskiftet pensionisterne med plejehjemspersonalet. De skal have mere i lønposen så de bedre kan pleje de pensionister, som DF ikke orker at smide flere penge efter. 5 milliarder som skal fordeles til disse grupper ved overenskomstforhandlingerne, jamen jamen! Hvor længe er det siden at de stod bag forliget med kommunerne om budgetterne, kommunalreformen og hvad ved jeg - sammen med regeringen. Ja, politisk populisme er uden hukommelse, uden anstændighed og uden ansvar!

I'll be back