torsdag, december 20, 2007

Katten i sækken



Det forlyder nu at Politiet og PET putter deres fangede terrorister i sorte sække, eller at i hvert fald de putter deres hoved deri. Naturligvis ikke som torturmiddel, men for at beskytte politimændene, kollegerne og så for at kunne bevare beviserne. Det er vi mange, der er meget glade for at høre, altså det med at det ikke er ment som tortur, eller blot moderart fysisk pres, for det er vi jo modstandere her i Danmark. Jeg er fuld tilhænger af at vore venner fra Politiforbundet ikke udsættes for unødig risiko ved deres job, jeg er jo trods alt arbejdsmiljøkonsulent, så OK for det. Måske det ligefrem står i deres APV, at ved anholdelse af farlige danske terrorister skal man beskytte sig ved at iføre den mistænkte en sæk eller pose. Måske PET i virkeligheden tager størst muligt hensyn ikke blot til kollegerne, men også til den anholdte terrorist. Iført hætte, høreværn og håndjern så er risikoen for at den anholdte af bar terroristisk galskab påfører sig selv ubodelig skade vel også mindre, det er i hvert fald sværere at slå sig selv i hovedet med en mur, hvis man ikke kan se hvor muren er.
Så helt fint med de hætter og en hver sammenligning med de hætter og metoder der bruges i Irak eller Afganistan og da slet ikke Guantanamo er naturligvis udtryk for en dybtliggende antizionistisk, fundamentalistisk og antiamerikansk vrangforestilling.
I'll be back

Ps.
På sammen måde er en sammenligning med tørklædeforbuddet ved autonome demonstrationer også udtryk for dyb og ubegrundet mistro til det åbne og tolerante danske system.

Ingen kommentarer: