Selv det hurtigste kig på Vietnams senere historie viser at de opfatter sig som meget separat fra Kina og at kineserne opleves som en farlig og utroværdig nabo. Det var derfor lidt af en oplevelse at besøge en række kejsertempler, begravelsespalæer og lignende og dér konstatere, at de alle fremstår som lidt formindskede kopier af kinesiske forbilleder. Det er også bemærkelsesværdig at se, at templerne sjældent er mere en 150 år gamle - alligevel er de kopieret efter Kinas langt ældre forbilleder.
På mig virkede besøgene som om Vietnam, i sit forsøg på at blive en selvstændig stat tilbage i midten af 1800 tallet valgte at kopiere det kinesiske kejserdømme. På trods af at det netop var kineserne, de ville være selvstændige fra og på trods af at styreformen, allerede på det tidspunkt, måtte fremstå som ganske forældet og utidssvarende. Tænk sig at bruge billioner på at bygge kæmpe begravelsespaladser så sent som i 1920'erne.
Mærkeligt er det også at tænke på at Vietnam på den tid var totalt underlagt Frankrig og ikke Kina.
Sådan kan et folks mere eller mindre forståelig kamp for selvbestemmelse tage så mange former. Dem man frygter mest og ser ned på, det er dem man henter sin kulturelle inspiration fra. Måske der her er en parrallel til lande som Saudiarabien, Irak og Iran og deres forhold til USA?
I'll be back
Ingen kommentarer:
Send en kommentar