Klimadebatten er over os, COP15 og massiv mediedækning. Lancering af undergangsfilm på stribe og generel dårlig samvittighed. Men der er langt fra Danmark, fra Bellacentret til Maldiverne, til Tuvalu, til midtafrika. Langt fra i det daglige at glædes over nogenlunde levbare temperaturer her i november-december.Med tæppebombardementet af forskere med dommedagsprofetier, med energiselskabssponsorerede forskere, der maner til ligegyldighed og danske højrefløjspolitikere, der bare ikke vil andet end at blive genvalgt, ja så er det desværre svært selv at føle alvoren, snarere end kvalmen.
Mit intellekt siger mig, at vi skal passe på. At der er sund fornuft i at spare på naturen, på CO2, på råstofferne osv. Min mave siger det er alvor det her, men min dovenskab råber højest.
Og dovenskaben siger, ja ja, tag det nu roligt. Det går nok alt sammen. Find dog nogle andre øer til beboerne i Stillehavet. Kevin Kostner eller Obama finder nok en redning til os alle sammen.
Bare det ikke bliver værre i min tid (og varmt vejr i Vanløse sparer jo energi...)
I'll be back
(måske med svømmehud mellem tæerne, men jeg skal nok være der!)
